Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mere vejarbejde i Vestbyen: Næste etape af Plusbus-ruten går snart i gang

Af Nathalia Hentze Nielsen

Plusbus-arbejdet i det centrale Aalborg har efterhånden været i gang i lang tid – til stor frustration for mange aalborgensere, der har måtte finde alternative veje rundt om i byen.

Senest blev det meldt ud, at den trafikerede Kastetvej er spærret helt frem til juli. Konkret er det stykket mellem Dannebrogsgade og Haraldslund Svømmehal, hvor der nu er helt spærret de kommende syv måneder.

Nu starter næste etaper af Plusbus-ruten så, og igen er det Vestbyen, der i høj grad påvirkes.

Strækningen fra Vestre Fjordvej til Dannebrogsgade skal der også graves på. Det betyder blandt andet renovering af ledninger, fortov, cykelstier og kørebaner.

Aalborg Kommune skriver, at arbejdet går i gang i marts 2022.

Mere vejarbejde i Vestbyen: Næste etape af Plusbus-ruten går snart i gang

Bertil Ohlins Vej påvirkes også

Udover Vestbyen påbegynder arbejdet også på Bertil Ohlins Vej.

Den eksisterede vejbane på strækningen fra Fredrik Bajers Vej til Selma Lagerløfs Vej skal udvides, så busser fremover kan passere i hver sin retning. Der anlægges også en Supercykelsti i hver side af vejen. Og så kommer der nye stationer til Plusbussen.

Kommunen holder et informationsmøde for hver etape, hvor man kan høre mere om arbejdet, og hvordan det kommer til at påvirke området.

Mødet for Kastetvej finder sted på tirsdag den 1. februar fra kl. 19.00-21.00, mens mødet for Bertil Ohlins Vej finder sted mandag den 31. januar fra kl. 19.00-21.00.

På grund af Corona-situationen bliver møderne afholdt virtuelt. Læs mere om infomøderne her.

Del artikel

Andre læser også