Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nadias har lyttet til kunderne: Det populære brød er tilbage

Af Emil Kjær Jørgensen

Har man sagt “sandwich”, har man også sagt “Nadias”.

Siden 1998 er der blevet langet sandwich over disken i den aalborgensiske kæde, der kun er vokset stødt fra år til år.

Det hele startede på Boulevarden 22, men den lille og hyggelige butik blev hurtigt populær blandt de sultne nordjyder, og i dag har Nadias hele seks sandwichbarer i og omkring Aalborg.

Selvom Nadias løbende har udvidet sortimentet med både salatbar, burgere og varme sandwich er der særligt én favorit, der har storhittet siden starten.

“Over en tredjedel af de solgte sandwich er vores lyse baguette i alm. størrelse” fortæller Adnan Jabr, indehaver af Nadias Sandwich, til MigogAalborg.

Nadias har lyttet til kunderne: Det populære brød er tilbage

Mange kundehenvendelser

Men desværre har Nadias Sandwich i de sidste par måneder været udfordret af, at deres leverandør ikke længere kunne levere aalborgensernes foretrukne brød.

“Derfor var vi desværre nødsagede til at bruge en anden leverandør, og de har slet ikke kunnet leve op til den kvalitet, som vores normale lyse baguettesandwich har,” fortæller Adnan.

Det kunne også ses på det stigende antal kundehenvendelser, hvor flere og flere kontaktede Nadias med spørgsmål vedrørende brødskiftet.

“Vi gør rigtig meget ud af den feedback, vi får fra kunderne, og fra vi skiftede leverandør kunne vi se et klart mønster: Kunderne var ikke tilfredse. Når kunderne ikke er tilfredse, er vi heller ikke, og derfor har vi arbejdet hårdt for at få den gamle leverandør tilbage.”

Nadias har lyttet til kunderne: Det populære brød er tilbage

Det gode brød er tilbage

Det lykkedes i sidste uge, hvor brødkurvene i de mange butikker igen er fyldt op med det sprøde og luftige sandwichbrød fra den oprindelige leverandør.

“Vi har ikke haft en eneste klage siden, og det er vi selvfølgelig meget glade for,” siger Adnan og fortsætter:

“Folk i Aalborg forbinder Nadias med sandwich af høj kvalitet, og det skal de gerne blive ved med. Vi må ikke hvile på laurbærrene, men skal hele tiden lytte efter, hvad kunderne ønsker.”

Nyt brød i ovnen

Kunderne i Nadias har blandt andet efterspurgt gluten  og laktosefri brød af høj kvalitet, og i denne uge lancerer Nadias så en helt ny variant af denne brødtype:

“Vi har testet rigtig mange forskellige slags, og vi har fundet et brød, som har virkelig høj kvalitet. Jeg er sikker på, at de bliver et stort hit,” afslutter Adnan til MigogAalborg.

Del artikel

Andre læser også