Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vanvittig åbning: Naan Stop Kebab blev væltet af aalborgenserne

Resized_20230922_162059

Det er ikke fordi Aalborg mangler kebabsteder.

Det er et faktum, vi godt tør at sige højt.

Men inden for de sidste par dage har det vist sig, at byen alligevel godt kunne rumme én mere. Det bekræftede åbningen af Naan Stop Kebab os i.

I fredags slå den pakistanske familie dørene op til deres helt nye sted på Vesterbro, hvor langtidsmarineret kød og hjemmebagt naan-brød blandt andet var på menukortet.

Overgik de vildeste forventninger

Som alle andre, der åbner et nyt sted, håbede familien naturligvis på en god åbning med nysgerrige gæster – og det må man sige, at de fik.

Allerede på åbningsdagen måtte de melde tidligt udsolgt, hvilket betød, at mange aalborgensere måtte gå forgæves.

“Der har været travlt udover alt forventning, og vi beklager rigtig meget, hvis nogen er gået forgæves.

Vi tager ved lære og sørger for at forberede endnu mere, så dette ikke sker igen,” skrev de på Facebook.

I opslaget gjorde de det også klart, at de ville forberede mere til om lørdagen, så ingen kom til at gå forgæves.

Den store succes får “konsekvenser”

Den massive efterspørgsel fik dog alligevel konsekvenser allerede den næste dag.

På grund af den ekstreme travlhed valgte Naan Stop Kebab at gøre menukortet mindre, for at kunne følge med.

“Det skal ikke gå udover kvaliteten. Derfor kommer vi de næste par uger til at tilføje og ændre ting på menukortet,” siger de.

Det betyder altså, at flere elementer på nuværende tidspunkt er taget af menukortet, indtil familien igen kan følge med den store interesse.

I skrivende stund kan du således kun bestille den populære snack Pakora, rullekebab (i tre forskellige varianter) og den famøse Butter Chicken.

Heldigvis har de gæster, der har haft fornøjelsen af at smage på sagerne, været glade.

“Vi er meget taknemmelige for den gode velkomst, vi har fået af vores gæster. Det har været en overvældende oplevelse for hele familien, og vi er stolte hver gang en gæst siger, at de kan lide vores mad,” fortæller familien til MigogAalborg.

Naan Stop Kebab holder åbent 16-22 tirsdag-søndag.

Du kan se den nuværende menu lige her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.