Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Mystik om juletræ på stort torv: Derfor er det slukket

Af Camilla Pehrson Lauritzen

Mange forbinder julens komme med et af byens festlige juletræstændiger.

Og de fleste juletræer har efterhånden stået tændt siden midten af november.

Men på ét centralt torv, er det anderledes.

På Nørresundby Torv, pryder et smukt – men slukket – juletræ nemlig.

Her har der i midlertid været stor forvirring om, hvem der stod for at tænde træet – for den lokale handelsforening, der plejer at stå for juletræstænding, eksisterer ikke længere.

Og hvor andre træer har stået tændt i døgndrift, har juletræet på Nørresundby Torv først været slukket, så tændt, så slukket, tændt og slukket igen.

Det har fået telefonerne ved Aalborg Kommune til at kime i ét væk.

Sidste år var der intet træ

Det er Aalborg Kommune, der står for juletræerne rundt på kommunens torve – også på Nørresundby Torv.

Indtil for to år siden var det fast tradition, at byens lokale handelsforening, City Nord, stod for selve juletræstændingen.

“Det gjorde vi hvert år med julemand og det hele,” fortæller Claus Ring Skibsted, der var formand i foreningen og plejede at trykke på juletræets “TÆND-knap”.

Sidste år var der imidlertidig hverken juletræsfest eller juletræ – for hele torvet var gravet op.

I år er fliserne på torvet nyanlagte, men nu eksisterer handelsforeningen ikke længere.

“Den blev opløst i foråret. Nu har vi i stedet en nyoprettet “Solsiden Udviklings Alliance”, som sigter bredere og vægter byfornyelse frem for kun handelslivet i byen,” fortæller Claus Ring Skibsted, der også er formand her.

Og de har ikke prioriteret en juletræstændingsfest i år.

7000 julelys på træet

Michael Skovbjerg er ansat som tekniker ved Aalborg Kommune, og han er ved at være godt træt af juletræet på solsiden.

I løbet af de sidste uger har hans telefon nemlig ringet i døgndrift på grund af det.

“Det var mig, der stod for at tænde det i år, og det gjorde vi også, samme dag som juletræet på Gabels Torv blev tændt,” fortæller han.

Mystik om juletræ på stort torv: Derfor er det slukket

Det var lørdag den 15. november. Siden har der så ikke været andet end bøvl med det.

“Jeg har været derovre flere gange, fordi det slukker, og vi har senest i går, onsdag, udskiftet tavlen. Men det virker stadig ikke,” siger han.

Han giver vejret skylden.

“Der har jo været fugtigt, og umiddelbart er der gået fugt i nogle af samlingerne, men vi har ikke kunnet finde den præcise fejl,” siger han.

Træet har omkring 7000 lys, og det kræver lift at komme op til toppen af det.

Han har dog ikke givet op endnu.

“Vi har slukket for det, i dag, fredag, fordi der har været Torvedag, og fordi boderne trækker strøm fra samme sikringsgruppe. Og den fejl, der er i træet får simpelthen al strøm til at kortslutte. Derfor har vi slukket for træet,” forklarer Michael Skovbjerg.

“Så nu skal jeg derover igen, når Torvedagen slutter, og så må vi se, om det virker,” siger han.

Han håber, at torvets gæster vil være tålmodige, selvom han godt kan forstå, at folk helst vil se et stort træ med lys i, når det er jul.

“Vi gør alt, hvad vi kan,” siger han.

Og slukker det igen, så er han klar.

Han har nemlig allerede adviseret en ekstern elektriker, der kommer med liftudstyr på mandag for at komme til bunds i sagen, hvis træet stadig driller.

Indtil da må borgerne i Nørresundby vente tålmodigt på både julelys og kommende juletræstændingsfester.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.