Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

“Han satte en krusedulle”: Musikstjerne svingede forbi pladebutik i Aalborg

poul-krebs-1024x585
For et par uger siden lagde Poul Krebs vejen forbi efter en koncert. I denne weekend kom endnu en kendt forbi.

Det var en ganske almindelig lørdag hos Lakridspizza i Nørregade, der sælger LP’er, indtil døren gik op, og en af Danmarks mest sejlivede musikere kiggede ind.

“Det var meget casual, han var i byen og kiggede forbi,” fortæller indehaveren Jan til MigogAalborg.

Poul Krebs er i Aalborg, fordi han spillede koncert i Musikkens Hus i går, og på vej gennem byen lagde han vejen forbi den lille pladebutik.

På hylden lå Lakridspizzas sidste eksemplarer af albummet Fuldtidsforhåbninger, som ifølge butikkens eget opslag “pt. ikke er til at skaffe”.

Poul Krebs tog sig tid til at sige hej og sætte sin krusedulle på de to sidste plader i butikken, inden han igen forsvandt ud i byen.

“De to plader blev solgt med det samme,” siger Jan.

Flere kendte på besøg

Besøget blev delt på Lakridspizzas Facebook-side med et billede fra butikken og teksten: “Hov! Se, hvem der lige kiggede forbi.”

Heraf fremgår det også, at de signerede eksemplarer røg til 270 kroner stykket.

Og det er langt fra sidste gang, der kommer kendte musiknavne forbi Nørregade 21.

Jan fortæller, at Lakridspizza allerede har mere livebesøg i kalenderen.

Knægt kigger forbi butikken 10. april, og den 18. april er der Record Store Day, hvor Jonah Blacksmith dukker op klokken 10 til lidt akustiske numre fra deres nye album Ages, der udkommer på vinyl netop den dag.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.