ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mad, musik og dans: Musikkens SommerBeat inviterer studerende til fed festivaldag

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Nicolas Cho Meier
Foto: Nicolas Cho Meier

Den årlige festival Musikkens SommerBeat fyrer op for musikken lørdag den 3. september på Musikkens Plads ved havnefronten.

Her kan nye studerende, unge og alle andre, der gerne vil suge sensommerstemningen til sig, se frem til en pragtfuld dag med godt selskab, lækker mad og et stærkt lineup med upcoming musik for kun 125 kroner.

Der er lagt op til en sprød festivaldag med masser af grin, skål, skrål og dans til en perlerække af upcoming talentfulde kunstnere på den danske musikscene.

Og noget kunne tyde på, at det er tiltrængt blandt de unge studerende.

Skaber et godt studiefællesskab

Efter to lange coronanedlukninger følte hele 80 procent af de førsteårsstuderende ifølge Danmarks Evalueringsinstitut EVA nemlig, at de i høj eller meget høj grad havde svært ved at blive end del af studiefællesskabet.

Forhåbningen er ifølge Andreas Mathew, der er Executive Producer i Musikkens Hus, som står bag festivalen, derfor, at Musikkens SommerBeat kan medvirke til at gøre studiestarten lettere og skabe et godt studiefællesskab:

“Hen over sommeren er der en masse forskellige musikfestivaler og andre events, men når det bliver september, og de unge starter på studie og uddannelse, er der pludselig ikke mange af den slags begivenheder tilbage.

Det, synes vi, er en skam, da det jo netop er her, man møder sine venner eller studiekammerater og måske endda flytter til en helt ny by. Det er særligt vigtigt, når vi kan se, at alt for mange unge i dag kæmper med ensomhed og angst,” siger han og fortsætter:

“Med Musikkens SommerBeat ønsker vi således at modarbejde den stigende ensomhed og give særligt de unge, men også alle andre aalborgensere, en god overgang mellem ferie og hverdag, hvor man kan få en festlig start, møde nye mennesker og samles med venner eller nye studiekammerater.

Alt sammen akkompagneret af en summende stemning, lækker mad og et beat, der går lige i hjertet.”

Mad, musik og dans: Musikkens SommerBeat inviterer studerende til fed festivaldag
Foto: Nicolas Cho Meier

Hiphop, pop og rock på programmet

Dagens program skydes i gang kl. 13, hvor Restaurant Fauna serverer tre sliders, som er inkluderet i billetten.

Herefter åbner scenen med hiphopduoen FABRÄK, der er kendt for singlerne VOLDSOM og DAARLIGT, som har kørt på repeat på P3 og P6 Beat. Herefter optræder endnu en duo, EmmaDop, med mangefacetteret, inderlig og ikke mindst energisk synth-pop.

Program til Musikkens Beat:
13:00 – Musikkens Plads åbner
Musikkens Hus’ prisvindende Restaurant Fauna serverer 3 sliders pr. person
14:00 – FABRÄK
15:30 – EmmaDop
17:00 – BATHSHEBA
18:30 – Zar Paulo
21:00 – Pladsen lukker
Arrangementet er muliggjort med støtte fra Spar Nord Fonden.

Sidst på eftermiddagen fyrer sangerinden BATHSHEBA op for blød og bouncy pop blandet med house og elementer af traditionel nigeriansk musik som hyldest til hendes rødder, og den sidste upcoming artist, der slutter af med et energisk og medrivende show, er poprockbandet Zar Paulo, der har været P3’s Uundgåelige og i højeste rotation hos P6 Beat med singler som Stop Believing og Klap For Fædrelandet.

Musikkens SommerBeat er åben for alle, og billetprisen er 125 kroner (inkl. tre sliders fra Restaurant Fauna).

Billetter kan købes på www.musikkenshus.dk

Hvad: Musikkens SommerBeat
Hvor: Musikkens Plads foran Musikkens Hus
Hvornår: Lørdag den 3. september, kl. 13.00-21.00

Del artikel

Andre læser også