Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Musikkens Hus jubler: Højeste billetomsætning i fem år

Af Emil Kjær Jørgensen
PR-foto
PR-foto

Store dele af den danske kulturbranche er stadig påvirket af ændrede forbrugsvaner under og efter coronaepidemien.

Det gælder også Musikkens Hus, der siden 2020 har haft en lavere belægningsgrad.

Men nu er der meget, der tyder på, at udviklingen begynder at pege i den rigtige retning. Det skriver Musikkens Hus i en pressemeddelelse.

“Vi har set en markant højere billetomsætning i 2023 svarende til en stigning på 23 procent sammenlignet med 2022. Særligt i 2. halvår tog billetsalget fart, og året blev afsluttet med et stort antal udsolgte decemberkoncerter.

Det er en ny situation, som vi ikke har oplevet længe,” forklarer marketing- og kommunikationsdirektør Rikke Mølgaard.

Hun fortsætter: “Vi kan desuden se, at den positive udvikling fortsætter med en stigende belægningsgrad i de første måneder af 2024.”

Flere årsager til den fornyede lyst til kultur

Rikke Mølgaard mener, at der sandsynligvis er flere årsager til den fornyede lyst til kultur.

Dels er chokket efter coronaepidemien ved at fortage sig, og dels har branchen inklusive Musikkens Hus også taget ved lære af krisen og har fornyet sig:

“For vores vedkommende betyder det, at vi fremover kommer til at kigge endnu mere ned i al den data, vi har tilgængelig og i højere grad basere vores udbud på, hvad vores gæster efterspørger og interesserer sig for.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at vi kun vælger de populære navne, der med sikkerhed sælger. Det handler mere om at genopfinde sig selv, og at være mere strukturerede i bearbejdning af de data, vi har til rådighed.

For i vores verden følges pris og popularitet ikke nødvendigvis ad – det handler også om det rette match, som vores trofaste publikum kan se sig selv i,” fastslår hun.

I øjeblikket har Musikkens Hus 67 arrangementer i salg, og om kort tid følger et af årets højdepunkter, nemlig husets 10 års jubilæumskoncert.

Den 29. marts 2024 er det præcist 10 år siden, at huset havde sin første koncert, og det fejres med en stribe danske kunstnere, der akkompagneres af såvel et husorkester og musikere fra Aalborg Symfoniorkester.

“Vi fejrer jubilæet med noget af det, vi har været allerbedst til de seneste 10 år. Nemlig rytmiske danske popkunstnere, der møder det klassiske. Det er blevet et unikt kendetegn ved Musikkens Hus, og det vil selvfølgelig også indgå på jubilæumsaftenen,” siger hun.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien