Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg får ny musikfestival: Flere topnavne er netop meldt ud

Af Michael Qureshi

Aalborg får en helt ny musikfestival arrangeret af Musikkens Hus.

”Musikkens Beat” er en ny todages musikfestival, der ser dagens lys i forbindelse med koncerthusets fødselsdag.

Den 29. marts i år er det nemlig præcis fem år siden, at dørene i Musikkens Hus blev åbnet for offentligheden, og det markerer de med en række særligt udvalgte koncerter og ikke mindst med lanceringen af Musikkens Beat.

Flere topnavne er allerede meldt ud torsdag morgen, og flere følger i løbet af fredagen.

Phlake og Bikstok Røgsystem kommer

Musikkens Beat løber af stablen den 26. og 27. april i Musikkens Hus med over 20 koncerter fordelt på fem scener.

Programmet indeholder en række af landets mest aktuelle kunstnere, herunder popduoen Phlake, Bikstok Røgsystem, When Saints Go Machine og spirende talenter som Aleksander Oscar, Av Av Av, Clara og Nicklas Sahl.

“Det er med stor glæde, at vi endnu en gang kan præsentere et nyt og unikt koncept i Musikkens Hus. Vores ambition er at være nyskabende i tilgangen til at drive et moderne koncerthus, og det, at vi nu kan præsentere vores helt egen festival, understreger dette på bedste vis.

Det bliver en fødselsdagsfejring ud over det sædvanlige, og vi glæder os til at fylde hele huset med ægte festivalstemning,” siger adm. direktør i Musikkens Hus, Lasse Rich Henningsen.

Aalborg får ny musikfestival: Flere topnavne er netop meldt ud
Phlake

Programmet, som det ser ud lige nu, offentliggøres i morgen fredag den 25. januar på Musikkens Hus’ hjemmeside, og der vil i bedste festivalstil blive offentliggjort flere kunstnere i de kommende måneder.

 I Aalborg skaber vi kunst

Fødselsdagsfejringen vil desuden bestå af en række internationale besøg af blandt andet den russiske stjernesopran Anna Netrebko, Boston Symphony Chamber Players samt jazzpop-stjernen Jamie Cullum, der var med til at indvie huset tilbage i 2014.

Derudover vil foråret byde på kendte kunstnere i nye set-ups, der præsenteres særligt i forbindelse med koncerthusets fødselsdag.

Her kan nordjyderne blandt andet opleve den tidligere Dúné-forsanger Mattias Kolstrup sammen med sangerinden Barbara Moleko i en akustisk opsætning, der får urpremiere i Musikkens Hus samt publikumsdarlingen Mads Langer i et særligt fødselsdags-setup med strygere fra Aalborg Symfoniorkester.

“Vi vil ikke være et hus, som blot præsenterer færdige koncepter fra andre dele af landet og verden. Vi vil selv skabe kunst sammen med de kunstnere, der besøger os.

Vi stræber kontinuerligt efter at sætte Aalborg øverst på den kunstneriske dagsorden i Skandinavien. Det er godt for byen og for kulturen, og det er godt for den nordjyske selvforståelse, siger Lasse Rich Henningsen.

Del artikel

Andre læser også