Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Musikfestival, Mini Kup og Store Badedag: Her er din weekend i Aalborg

Af Redaktionen
Arkivfoto: Kunsten
Arkivfoto: Kunsten

Denne uge har kun budt på fire arbejdsdage for de fleste af os, men derfor kan man da bestemt godt trænge til weekend alligevel. Spørgsmålet er blot: Hvad skal den sidste weekend i april bruges på?

Det får du svaret på her:

Oplev topnavne til to dages festival

For første gang løber Musikkens Hus nye festival, Musikkens Beat, af stablen.

Du vil kunne opleve topnavne som: Phlake, Malte Ebert, Skinz, Nicklas Sahl, Bikstok, When Saints Go Machine kan opleves på forskellige scener i Musikkens Hus.

Fredag vil blive afsluttet med manér, når Phlake slutter dagen af med et brag ved midnatstid.

Hvis man køber en partout-billet, har man adgang begge dage, hvor Clara åbner lørdagen kl. 17.00. Herfra går det igen slag for slag med en række fede navne både store og mindre samt lokale.

Hvis du vil læse mere om programmet så læs med her 

Musikfestival, Mini Kup og Store Badedag: Her er din weekend i Aalborg

Loppemarked til de mindste

Folkene bag Mega Kup er i denne weekend klar med det aller første Mini Kup, som bliver et indendørs luksus second-hand marked med salg og køb til og for børnefamilien.

Det vil være muligt at købe alt lige fra eksklusiv børnetøj til det billigere tøj, legetøj, barnevogne, klapvogne og meget mere.

Loppemarkedet vil blive afholdt i Freja Hallen på Vestre Fjordvej fra 12 til 15, så kom ind og gør et godt kup!

Store Badedag i Kunsten

Hvert år markerer Aalborgs berømte kunstmuseum, at springvandet åbner med “Store Badedag”. Det plejer at foregå således, at børn og legesyge voksne hopper rundt i springvandet.

Dagens vært er Micki Cheng, som er kendt fra Bagedysten og børne-tv. Han er i den grad en mand, der kan sætte gang i løjerne med godt humør.

Aktiviteterne i parken starter klokken 11.00. Klokken 13.00 inviteres børn og legeglade voksne ind i springvandet, hvor de allerførste vandstråler skyder op fra springvandet til grin og gys.

Musikfestival, Mini Kup og Store Badedag: Her er din weekend i Aalborg
Foto: Miklos Szabo

The Motherfårking Musical

Så er det i weekenden du kan møde “Terkel”, som er en af de mest kendte karakterer fra Anders Matthesen geniale genistreger.

Modsat spillefilmen, hvor “Anden” lagde stemme til samtlige karakterer, så byder TERKEL THE MOTHERFÅRKING MUSICAL på en lang og stjernespækket rolleliste, hvor du blandt andet kan opleve Martin Brygmann og Ruben Søltoft.

Publikum kan se frem til at blive forkælet med vanvittige og grænseoverskridende optrin og replikker, et stort og stjernespækket hold af skuespillere, komikere, dansere og sangere på scenen, fed musik med både nye sange og sange fra filmen samt en kreativ iscenesættelse, der blander brug af dukker og skuespillere i en scenografi, der gør brug af den nyeste teknologi.

Events

26/4 – 28/4 Tiffany lagersalg, Kaolinvej 6 kl. 10.00

26/4 Talk med Alex Høgh, Folkekirkens Hus kl. 17.30

26/4 AaB vs. Hobro, Aalborg portlandpark kl. 19.00

26/4 Ladies Night, Guldhornene kl. 20.00

26/4 Whiskysmagning, Vinshoppen kl. 19.00 – 22.30

27/4 MTB Marathon, DGI Huset kl. 09.00

27/4 FDB-happening på Nytorv med gratis kaffe

27/4 Hit med 80’erne, Skråen kl. 20.00

28/4 Store Badedag – Springvandet åbner, Kunsten kl. 11.00

28/4 KageKampen, APPETIZE kl. 14.00

28/4 lopper i Boxtown kl. 10.00 – 15.00

Musik

26/4: Musikalsk Talkshow med Carsten Holm og Flemming Møldrup på Salling Rooftop kl. 15.00

26/4 Koncert med Ib Grønbech og Band, Café Frederiksberg kl. 20.00

26/4 Koncert med Rasmus Nøhr, Skråen kl. 20.00

26/4 – 27/4 Musikkens Beat, Musikkens Hus kl. 18.00

For børnefamilier

27/4 MINI Kup, Aalborg Freja kl. 12.00 – 15.00

28/4 Sjov søndagslegeland, DGI Huset kl. 12.00

28/4 Egholm Familie Festival, Restaurant Kronborg kl. 12.00 – 18.00

28/4 Wafande familie koncert, Skråen kl. 15.00 – 17.00

28/4 Sigurds Danmarkshistorie, Musikkens Hus kl. 16.00

Opsætninger

26/4 – 28/4 Terkel – The Motherfårking Musical, AKKC kl. 20.00

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien