Kun 80 kroner: Kom til musikfestival i hyggelige rammer
Skal du have en musikalsk oplevelse udover det sædvanlige, skal du sætte kryds i kalenderen den 27-28. oktober.
Huset i Hasserisgade er vært for Stories, en musikfestival i Aalborg, der giver en platform til sangskrivere og nye bands.
“Udover at præsentere bare et lille udsnit af tidens mest interessante musik fra Danmark og det øvrige Skandinavien, arbejder vi målrettet på at styrke fællesskab og viden for vækstlaget af sangskrivere,” siger Tine Vingaard, der er medarrangør af festivalen.
Kernen er singer-songwriters, og lyden vil have rødder i primært folk og americana.
Du kan glæde dig til en håndfuld af de nyeste, dygtigste og mest lovende sangskrivere fra lokalområdet, resten af landet og det øvrige Skandinavien.
Entréen koster kun sølle 80 kroner hver af de to dage.
Samlingspunkt for skandinaviske talenter
Idéen til Stories opstod under corona, da musiker Tine Vingaard og kulturkonsulent Jonas Lundquist
“Vi er to af byens ildsjæle, som under corona-nedlukningen havde tid til at skabe noget, vi synes manglede.
Et samlingspunkt med spilletid, publikum, viden og netværk. Både for at sikre mødet mellem publikum og lokale, nationale og skandinaviske talenter, men også for at skabe nye muligheder for vækstlagsartister gennem scene, viden og netværk,” siger Tine.
Musikprogram
Fredag den 27. oktober. Dørene åbner kl. 18.00, og musikken starter kl. 19.00.
- Loud Tiger (DK)
- Jens Hult (SE)
- Far (DK)
- Dania O. Tausen (FO)
Lørdagn den 28. oktober. Dørene åbner kl. 18.00, og musikkens starter kl. 19.00
- VILMA (DK)
- Silver Lining (NO)
- Oskar Krusell (DK)
- Ole Kirkeng (NO)
Udover musikfestivalen afholdes der også tre arrangementer for musikere og lyttere:
Workshop for singer-songwriters (Songwriter Circles)
Et endags workshopforløb, hvor 15-20 nyere sangskrivere i år arbejder med Kajsa Vala, der med udgangspunkt i eget sangskriverunivers fungerer som mentor for deltagerne. Sammen med en gruppe af ligesindede vil deltagerne således arbejde med udgangspunkt i deres eget materiale og arbejde på helt nyt materiale, som en del af de øvelser, Kajsa Vala faciliterer.
Paneldebat: talk om musik, karriere og trivsel
En panelbaseret talk – eller rettere; en ærlig snak og et åbent rum om livet i musikbranchen i al sin diversitet. Temaet er det bæredygtige musikerliv. Om dét at holde balancen mellem sig selv og sine ambitioner, sin indtægt og husleje og sin karriereudvikling og kreativitet.
Gustaf Ljunggren møder Signhild, Charlotte-Amalie og Mads Høgsted
I tråd med Huset i Hasserisgades arrangementsrække Songwriters Room, præsenterer stories en unik aften med Gustaf Ljunggren og nogle af de skarpeste lokale sangskrivere.
Det bliver en koncertoplevelse, der fokuserer på sangskriveren og sangene, tilsidesætter produktion og arrangementer, og dermed giver kunstnerne mulighed for at præsentere sine sange i deres reneste og mest intime form. De inviterede kunstnere vil dele scenen under hele koncerten, hvor de vil skiftes til at præsentere og fremføre en til to af deres sange, således koncert konceptet vil fungere som en slags sang-stafet.
Arrangementet er frivilligdrevet og afholdes i samarbejde med spillestedet Huset i Hasserisgade.
Læs mere om Stories 2023 her.