Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Musical-samarbejde lover godt: Les Misérables sælger mange billetter

Af Michael Qureshi

Det er to store jyske kulturbyer, der har valgt at kigge på mulighederne for at hjælpe hinanden frem for at konkurrere.

Jubilæumsopsætningen af Les Misérables er første skridt på vejen om at samarbejde tættere mellem Aalborg og Herning.

Den store musical-opsætning kommer til Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) 19. oktober, når musicalen er færdig med at spille i MCH Herning Kongrescenter.

De fejrer i år 25 års jubilæum på egenproduktion af musicals i Danmark.

Den berømte musical kan opleves hele fire gange i Aalborghallen fra 19. oktober til 21. oktober.

Solgt mange billetter

Meldingen fra AKKC er også, at samarbejdet er taget godt imod på billetsiden, og der er allerede solgt rigtig mange billetter til Les Misérables i Aalborg. På nogle af forestillingerne er man meget tæt på udsolgt.

Den storslåede opsætning har hele 44 skuespillere i castet, hvori sanger og skuespiller Jesper Lundgaard besidder hovedrollen, hvilket han har erfaringer med fra tidligere opsætninger af samme musical.

Musical-samarbejde lover godt: Les Misérables sælger mange billetter

Derudover er skuespillerne Lone Rødbroe og Kim Brandt at finde på rollelisten samt en lang række af talentfulde amatørskuespillere, der i en årrække har medvirket i musicals i MCH Herning Kongrescenter.

Lægger op til et længere samarbejde

Ikke alene medvirker 44 skuespillere, der er heller ikke sparet på musikken i et orkesteret med 14 musikere. Ligesom både kostumer og scenografien er helt som den skal være, for at gøre den berømte musical til et imponerende udstyrsstykke.

“Vi har fulgt produktionerne i Herning og har vurderet, at de har en kvalitet og et højt niveau, som vi gerne vil tilbyde vores gæster. Det er meget glædeligt for os, at det er lykkedes at indgå et samarbejde om denne opsætning. Og det skulle gerne være indledningen til et længerevarende samarbejde om fremtidige musicalopsætninger,” fortæller Nicolaj Holm, direktør for Aalborg Kongres & Kultur Center.

Dermed løfter man også sløret for, at der kan forventes flere af denne slags samarbejdsaftaler fremadrettet mellem de to store kulturinstitutioner i Aalborg og Herning. 

Les Misérables er baseret på den franske romanklassiker af samme navn fra 1862, og havde premiere i Paris i 1980 og London i 1985. Musicalen har spillet i London lige siden, hvilket gør Les Misérables til den længst kørende musical i verden.

Musicalen kan opleves i Aalborghallen torsdag 19. oktober, fredag 20. oktober og lørdag 21. oktober kl. 20 og lørdag 21. oktober kl. 14, så der skulle være rig mulighed for at opleve den berømte opsætning i AKKC.

Du kan bestille billetter til forestillingen lige her 

Konkurrence

I samarbejde med AKKC udlodder vi to billetter til smukke Les Misérables. De kan blive dine, hvis du liker Facebook-opslaget og skriver i kommentarsporet på, hvem du gerne vil have med dig til denne storslåede Musical i AKKC.

Vinderen trækkes tirsdag.

Del artikel

Andre læser også