Kulinarisk slaraffenland: MUMS inviterer til gratis smagsfestival

Det er nu 16 år siden, at MUMS slog dørene op i Gug.
Først på Sønder Tranders Vej og siden på Gugvej 184, hvor der hver dag bliver langet fantastisk take away og udsøgte delikatesser over disken.
Nu kan du være med til at fejre MUMS på lørdag, den lørdag den 9. september, hvor alle er inviteret med til kæmpe smagsfestival fra klokken 13.00 – 19.00.
Indehaverne, Charlotte og Allan, glæder sig – for de har planlagt en sand fest med masser af gratis mad, øl, is og vin.
Visionen om gourmet og kvalitet
På lørdag tænder MUMS op i grillen – Danmarks største wood-grill ‘open air grill’ – og steger bøffer over åben ild.
På den særlige dag lancerer MUMS desuden en helt ny burger, som er en hyldest til Nordjylland.

Den koster bare 59 kr. på dagen (normalpris 89 kr.), og den består af en juicy burgerbøf lavet på 100% dansk oksekød fra den lokale Slagter, som grilles på åben wood grill.
Den har selskab af sprød tørsaltet bacon fra Rævhede naturprodukter, den legendariske Vesterhavsost fra Thise, hjemmerørt hvidløgsmayo, tomat relish, pakket ind i en blød Potato burgerbolle bagt med ægte kartoffelmos og smør, af det lokale bageri i Aalborg.
Gratis øl- og vinsmagninger
Sådan en burger kan naturligvis give lidt tør hals, men det er der også råd for.
Der er nemlig gratis øl- og vinsmagning, hvor d u kan smage MUMS’ egne øl og hele tre forskellige slags vine af både rosé-, hvid- og rødvine.
“Vi smager også på lækre cocktails mixet med MUMS Gin, Rom og akvavit fra lokale destillatører Cocktail-sommelier Mads Churchill kommer igen i år og tryller lækre drinks,” fortæller de.

Hele dagen vil der være smagsprøver et lækkert udvalg fra gourmetbutikken, og der vil også være nye spændende tapas-retter.
Til børnene er der bl.a. gratis popcorn og Fru MUMS hjemmelavede lemonade.
Til at akkompagnere al den gode mad og drikke, er der bløde toner fra bl.a. nordjyske Jazz Sørwis fra 13-16, og fra klokken 16-19 kan iv glæde os til, at Kent Blak kommer og underholder med sin guitar.