Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den vildeste oplevelse: Mud Race Dark Edition vender tilbage

Af Emil Kjær Jørgensen

Siden 2018 har modige kvinder haft mulighed for at prøve kræfter med det udfordrende, sjove og adrenalinskabende Ladies Mud Race.

Onsdag den 6. marts er løbet tilbage i en Dark Edition – og som noget helt nyt er mænd også velkomne!

Aalborg Firmaidræt inviterer nemlig til Ladies Mud Race Dark Edition og nyheden Mix Mud Race.

Ved Kridtgraven i Nørresundby går det løs fra klokken 19.00, hvor der virkelig er udsigt til en på opleveren, når de særlige aften/mørkeløb finder sted.

“Man behøver på ingen måde at være i fantastisk løbeform for at være med. Det er for alle, der har lyst til at få en helt særlig oplevelse. Der vil være fede lodtrækningspræmier og så naturligvis medaljer til alle deltagere,” fortæller Anne Louise Vanggaard, der er hovedansvarlig for løbet.

Det kan man se frem til

Løbet finder sted i buldrende mørke, hvor fakler og knæklys vil oplyse ruten.

Som noget nyt er ruten i år på hele 5 kilometer, og undervejs vil deltagerne blive mødt af forskellige udfordringer, der gør det til den sjoveste 5 kilometer, du nogensinde har tilbagelagt.

Aalborg Firmaidræt har sørget for at ruten, udover at gemme på en masse naturlige forhindringer, er spækket med sjove udfordringer, så du får brugt hele kroppen og alle sanserne, når du skal vade og hoppe igennem mudder, søvand og løbe over bakker – oven i købet i buldrende mørke.

Den vildeste oplevelse: Mud Race Dark Edition vender tilbage

Der vil både være naturlige og byggede forhindringer der skal forceres på ruten.

“Vi har også lavet et helt nyt forhindringsområde, hvor der bliver skruet ekstra op for disko-vibes med fed musik og masser af lys. Hre vil der også være særlige tilskuerzoner og fede foto-muligheder”, afslører Anne Louise.

Når strabadserne er overstået, er der varmt bad og suppe til alle.

Ladies Mud Race Dark Edition finder sted klokken 19.00, og her er der plads til 350 deltagere. Klokken 19.30 går det løs med Mix Mud Race, hvor kvinder og mænd dyster på kryds og tværs. Her er der kun plads til 100 deltagere.

Stævnepladsen ligger ved Nørresundby Idrætscenter, Lerumbakken 11, 9400 Nørresundby. Der løbes omkring Nørresundby Kridtgrav, ved Nørresundby Idrætscenter. Der er mulighed for omklædning og bad.

Du kan finde info om tilmelding her.

Del artikel

Andre læser også