I fornemt selskab: Aalborg-restaurant blandt landets bedste frokoststeder
Hvis du leder efter et godt frokoststed i Aalborg, så er der flere gode steder at vælge imellem.
Det er dog ikke sikker, at alle ved, at gourmetrestauranten Mortens Kro også er et aldeles godt frokostbud.
Den berømte madanmelder Søren Frank fra Berlingske er til gengæld ikke i tvivl. Han har Mortens Kro i Mølleå blandt sine største frokostfavoritter.
Det lægger han ikke skjul i en artikel i Berlingske, hvor han giver sit bud på syv af landets bedste frokoststeder, hvis man altså spørger ham.
Her er der seks steder i København, og så Mortens Kro i Aalborg.
Ganske fornemt selskab hvor steder som Barr, Palægade og Café Sokkelund nævnes.
Moderne fortolkninger af smørrebrød
Det er naturligvis smørrebrødet fra Mortens Kro, som Søren Frank har forelsket sig i.
“På Mortens Kro i Aalborg spiser man kendiskokken Morten Nielsens moderne fortolkninger af det klassiske smørrebrød i natklublignende omgivelser og med malerier af afklædte kvinder på væggene. En syndigt god oplevelse,” skriver han i Berlingske.
Hos Mortens Kro er der også stor stolthed over at blive nævnt i fornemt selskab blandt nogle af landets absolut bedste frokoststeder.
“Vi er meget taknemmelige over at vifte med provinsflaget på denne flotte liste,” lyder det fra Morten Kok.
Du kan læse artiklen med de syv frokostfavoritter her
I slutningen af 2020 var Mortens Kro også blandt de bedste smørrebrøds-restauranter i hele Danmark. Mortens Kro blev rangeret som nummer 15 på en liste med 50 steder i landet.