Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flot hæder: Aalborg-restaurant nomineret til Danmarks bedste smørrebrød

Af Emil Kjær Jørgensen

Selv om det seneste år har været udfordrende for restaurationsbranchen, så er der god grund til at glæde sig på Mortens Kro i Aalborg.

Mortens Kro er nemlig med i opløbet om at vinde titlen som Årets Smørrebrødsrestaurant i hele Danmark.

Forleden kunne Den Danske Spiseguide melde de fem finalister ud i kategorien Årets Smørrebrød/Frokoststed.

Her finder man Mortens Kro i skarp konkurrence med toppen af poppen inden for den klassiske genre.

De øvrige nominerede er Møntergade, Selma og Tivolihallen som alle tre ligger i København. Derudover er Hos i Odense med i opløbet.

Den endelige vinder kåres den 31/10 på Bistro Boheme i København.

Flot hæder: Aalborg-restaurant nomineret til Danmarks bedste smørrebrød

Mere hæder til Mortens Kro

I november kunne vi fortælle, at den anerkendte madanmelder Ole Troelsø har rangeret Danmarks 50 bedste smørrebrødsrestauranter, og der havde hele to restauranter i Aalborg fundet vej ti listen.

Nummer 41 var Den Bette Kro, men også her var der stor anerkendelse til  Mortens Kro.

Den er nemlig blevet placeret som nummer 15 blandt landets smørrebrøds sværvægtere. Det er blandt andet foran Brdr. Price i København og Ida Davidsen.

Mortens Kro er kendt for sit smørrebrød, som han serverer til frokost inde i selve restauranten, og man kan altid få det lækre smørrebrød som takeaway.

Hos Morten Kok Nielsen fra Mortens Kro var man naturligvis stolte over den fornemme placering i et så prominent felt.

“Mr. Smørrebrød- Smørrebrøds Connoisseur Ole Troelsø – Madanmelder på Børsen har lavet hans personlige lister over smørrebrøds restauranter i Danmark. Vi er meget glade for at holde den jyske fane højt i et felt af særdeles dygtige og dedikerede kollegaer,” lyder det fra Morten Kok.

Læs Gastromands anmeldelse af Mortens Kros smørrebrød her.

Del artikel

Andre læser også