Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Helt unikt: Mortens Kro inviterer til juleaften med hygge og luksuriøs julemiddag

Arkivfoto
Arkivfoto

Juleaften er for mange en dag lig med traditioner og familiehygge.

Men flere og flere ønsker at prøve noget nyt, når kalenderen siger den 24. december.

Det får du nu mulighed for, når Mortens Kro byder på julemiddag og hygge.

Lad gryder og pander stå derhjemme og glæd dig til, at Morten Nielsen og Karina Møller, der står bag Mortens Kro, agerer værter for årets juleaftensfest.

“Vi oplever en større og større efterspørgsel på det, men jeg tror også, det er et udtryk for, at folks vaner og traditioner ændrer sig.

De nye generationer laver heller ikke helt så meget mad selv, så til højtiderne er de måske lidt mere udfordret og søger andre steder hen,” fortæller Morten Nielsen til MigogAalborg.

Fransk dessert og dans om juletræet

Man ankommer til julemiddagen mellem kl. 17-18, hvorefter der serveres tre appetizers med et glas champagne.

Herefter får du en lækker treretters menu med alt fra pandestegt pighvar til andesteg med fyldte æbler.

Juletræet bliver pyntet af selveste Blomster Jonas, så det bliver også lidt en attraktion i sig selv, og der skal – hvis man har lyst – naturligvis også danses om træet.

Herefter byder husets konditor på den franske ‘Bouche Noel’ – en klassisk fransk juleroulade.

“Vi sørger for at byde på en samlet pakke, hvor alt er hjemmelavet.

Vi danser om juletræet, uddeler mandelgave og hygger med en drink eller to efter maden, inden hele herligheden slutter omkring kl. 24,” forklarer Morten Nielsen.

Er man alene afsted, er der også mulighed for at få plads ved fællesbordet, så man sidder i selskab med andre, hvis man har lyst til det.

Også mulighed for et juleophold

For 1798 kr. får du plads til den ekslusive julemiddag på Mortens Kro. Og har du lyst til at opgradere på vinfronten, så kan det gøres for 398 kr. ekstra.

Men du kan også vælge at tage to overnatninger i Mortens Kros luksus-suite fra den 23/12 til 25/12 fra 6.998 kr.

“Det med, at man kan tage herhen, få tingene serveret og hygge sig uden at bruge tid og kræfter i køkkenet, er noget helt særligt.

Vi er vist også lidt first-mover på sådan et koncept her, og vi vil også gerne være med til at sætte Aalborg mere på landkortet på den måde,” siger Morten Nielsen.

Julemenu hos Mortens Kro:

3 appetizers serveret med
1 glas champagne Moet & Chandon grand vintage

Forret: Pandestegt pighvarfilet i tartelet med Læsø jomfruhummer og hummersauce med tomat og cognac vinterurter og vintertrøffel.

Hovedret: Klassisk juleandesteg serveret med fyldte æbler, rødkål, aspargeskartofler, brunede kartofler, andeskysauce og kartoffelchips. ( Hovedret bydes 2. gange)

Dessert: Valrhona ivoire chokoladekugle fyldt med ris a la mande – serveret med lun kirsebærsauce.

Konditor Fabien Chevreuils: Bouche Noel – klassisk fransk juleroulade
Frit valg af kaffe/the

Mortens Kro har en målsætning om at sælge omrking 30-40 pladser.

Normalt kan der godt være flere i kroen, men de er også helt naturligt begrænset af den lidt mere vanskelige dato i forhold til personalet, hvor flere formentlig gerne vil have fri.

“Vi må jo se, om vores forventinger lever op til virkeligheden – om det her overhovedet kan sælges til folk. Vi har i hvert fald en forventning om, at der er interesse,” slutter Morten Nielsen.

Læs meget mere om julemiddagen og book din plads allerede nu på linket her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.