Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Morten rejser Europa rundt på cykel – med en kat

Af Michael Qureshi

Morten Jørgensen fra Aalborg er en ung mand med gang i. Lige nu cykler han rundt i Europa; bare ham, cyklen og en cykeltrailer.

Han havde ingen planer, da han d. 3. juli cyklede hjemmefra; han vidste bare, han ville udfordre sig selv og prøve noget nyt.

En dag fandt han en lille kat på en spansk mark, han sov på. Katten var ilde tilredt, så Morten besluttede at tage den med sig og fik den efter stor besvær til en dyrlæge.

Derefter hang Morten og den lille kat, som han døbte Lille Sol, sammen.

Umiddelbart skulle man tro, det ville være besværligt, at cykle rundt med en kat på skulderen, men til det fortæller Morten:

”Den følger mig som en hund og hører efter, når jeg kalder. Nu har jeg fået dejligt selskab og har måttet opgive nogle hostels på grund af deres reglementer, men nu er vi blevet et team, og jeg lærer noget nyt hver dag, jeg er sammen med ham.”

Morten oplever mange forskellige og spændende ting på sin tur rundt i Europa. Han har ikke mange penge på lommen, og er derfor ofte afhængig af folks gavmildhed og hjælpsomhed.

I Flensburg i Tyskland blev han tilbudt en soveplads hos en tysk familie, i Utrecht i Holland fik han en masse nye venner, som han sov hos og festede med, i Belgien blev han venner med en middelaldrende mand, og i Frankrig sov han på en minigolf-bane og blev venner med personalet.

Det er ikke alle, der har lige stor forståelse for, hvad det er Morten har gang i. Specielt venner og familie hjemme i Aalborg havde svært ved at se, det ville blive en realitet.

”Til at starte med var det vel, yeah right! Ja ja, det er godt, do. Cykel? På den der? Du kommer jo ikke engang til Svenstrup på den gamle havelåge, du er helt væk, og kigger på mig, som om jeg er en sinke”, fortæller Morten om folk umiddelbare reaktion til hans planer.



Men de blev hurtigt gjort til skamme jo længere væk fra Danmark, Morten kom.

”Jeg møder ældre folk, der har levet deres liv i kasser og fuldt linjerne hele deres liv og ladet andre bestemme for dem, og de vil alle ønske, de havde vågnet før. Efter en snak med dem opmuntrer jeg dem med, at det er bare er at blive ved, og livet starter altid lige nu”, fortæller Morten.

Morten har også gået og cyklet Caminoen, som strækker sig 800 km. over Frankrig og ind i det nordlige Spanien. Også her havde han Lille Sol med, og Morten oplevede, at folk vidste, hvem de to var, selv før han havde mødt dem.

”Vi blev flere gange omtalt som legender på stien”, fortæller han.

Caminoen satte sine klare spor for Morten.

”Jeg lærte meget om mig selv, min plads, og hvad jeg kan gøre for mig og andre. Prøv den! Det har været det bedste ved hele turen, og man oplever ting om mennesker, sig selv og ens drømme. Det er det fedeste”, fortæller Morten om sin oplevelse af Caminoen.

For Morten har det været en kæmpe rejse, han har begivet sig ud på, og det har været en god måde at sætte sit liv i perspektiv.

”Jeg er træt af at knokle for en fast løn alt for mange timer om ugen med noget, der kun interesserer mig halvt. Jeg vil smile hver dag og lære af de dage, jeg er nede.

Jeg ville også se, hvad forskel der er på mennesker i de forskellige lande, og det har lært mig, at vi bare er en stor familie, der bare gerne vil være forskellige fra hinanden. Jeg ville lære om kærlighed og dens uendelige store kræfter og bare danne mit eget billede af verden og mig selv”, fortæller Morten om, hvorfor han begav sig ud på sin cykel.

We are light #sunshine #life #swim #or #die #diamondlife #ownergang @ownrslabel #3000 #km ?? #500 #km ??

Et billede slået op af Morten S Jørgensen (@mawden) den

Efter interviewet med Morten er den lille kat Lille Sol gået bort, så han har måtte rejse videre alene.

Lige nu er Morten hjemme for en kort tid, før han vender snuden ud mod den store verden igen.

Del artikel

Andre læser også