Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Molière under åben himmel: Oplev sommerteater på KUNSTEN

Af Stine Kjølby Christensen

Aalborg Teater er gået på velfortjent sommerferie, men det betyder bestemt ikke, at teateroplevelserne er det samme.

Den 25. juli til 29. juli slår to af byens største kulturinstitutioner sig nemlig sammen med det odenseanske sommerteater, Teatret Slotsgården, om en forestilling i helt unikke rammer.

Teatret Slotsgården har siden 2012 haft stor succes med sine overraskende og populære fortolkninger af Molières komedier på Odense Slot.

I år er tiden kommet til den mesterlige komedie Tartuffe, der opføres i slut juli af Teatret Slotsgårdens ensemble.

De sædvanlige røde plyssæder og det tunge tæppe er skiftet ud med frisk luft og åben himmel på Kunstens smukke amfiscene. Der bliver altså tale om en helt særlig teateroplevelse, der på bedste vis falder i ét med årstiden.

Humoristisk og underholdende fortælling

Foruden de unikke omgivelser bliver der også mulighed for at opleve én af Molières største og mest humoristiske fortællinger.

Molière var normalt påpasselig med at kritisere magthaverne, men i Tartuffe hugger han til.

Han skaber en fortælling om hykleren, den skindhellige, der med ordet som våben gør sig selv til en udbasunerende populist, som manipulerer sig til indflydelse og vilde privilegier.

Stykket fik i sin samtid en hård medfart; selvom Solkongen, Louis den 14., fandt stykket morsomt og underholdende, var det samtidigt dybt provokerende, og Solkongen forbød efter premieren offentlig opførelse af Tartuffe de følgende tre år.

Molière under åben himmel: Oplev sommerteater på KUNSTEN

Publikum kommer altså til at opleve en direkte og generøs fortolkning i en legende spillestil, der går tæt på publikum.

Ensemblet går fordomsfrit i kødet på denne klassiske tekst og giver den en moderne krop i et underholdende format.

I rollen som den gudfrygtige Orgon kan aalborgenserne (gen)opleve Jacob Moth-Poulsen, der til dagligt er en fast del af ensemblet på Aalborg Teater. Derudover medvirker Morten Klode, Sophie Zinkernagel, Kristian Rossen, Amanda Bøgestrøm, Kasper Dalsgaard, Anton Sager og Freja Klint.

Tartuffe spiller i Odense fra 17. juli-20. august, men kigger altså forbi Aalborg fra 29. juli til og med 2. august 2019.

Du kan købe billetter til forestillingen her.

Del artikel

Andre læser også