Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mød Rasmus Tantholdt og Sara Blædel: Litteraturfestival vender tilbage i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen
Pressefoto
Pressefoto

Den årlige litteraturfestival Ordkraft skulle være løbet af stablen i april i år, men grundet corona-restriktioner måtte det skubbes.

I stedet bliver Ordkraft 2021 en særudgave, der afholdes som endagsevent den 18. september i Nordkraft.

Festivalen stiller skarpt på tidens litteratur og ønsker at favne bredt. Derfor repræsenterer deres program det meste – lige fra bestsellers til eksperimentelle værker.

Som noget nyt lancerer de foredragene som en form for intense medleys af blandede oplevelser med både musik og litteratur. Mange kender det sikkert fra musikken, hvor man sammensætter flere stykker til ét langt nummer, og det er samme koncept her.

Hvert medley indeholder mellem tre og fem indslag, der passer sammen. Det kan f.eks. være i form af et fælles tema, en fælles måde at fortælle på, et geografisk fællesskab eller noget helt fjerde.

Billetter til de enkelte medleys koster kun 50 kr, og da der er et begrænset antal pladser, regner arrangørerne med, at der bliver rift om dem.

Fra krig og pandemi til stemmer i overgang

Ét af de mange medleys hedder “I krig og pandemi – om senfølger af begge”, og her kan du opleve krigs- og udenrigskorrespondent for TV 2 Rasmus Tantholdt og hans fotograf Anders Bach.

Det bemærkelsesværdige makkerpar har i mange år bragt nyheder hjem i vores stuer, og nu har de skrevet en bog med personlige fotos og anekdoter fra hele verden, der hedder ”Det vi så – Fra Mogadishu til Hong Kong.” Det er denne bog, der tages udgangspunkt i under foredraget.

Derudover kan du også opleve krimidronningen Sara Blædel i medleyet “Stemmer i overgang – om livsovergange”, hvor hun fortæller om sin krimi “Den tavse enke”, der er 11. bog i krimiserien om Louise Rick.

Hun gøres bl.a. selskab af Leonora Christina Skov, som taler om sin medrivende og åbenhjertige bog ”Hvis vi ikke taler om det”. Med afsæt i bogen fortæller hun om den voldsomme historie om sin vej til at blive en etableret forfatter.

Stadig billetter

Skal du ind på Nordkraft og få tilfredsstillet dine litteraturbehov, er der heldigvis stadig billetter tilbage.

Der vil også være aktiviteter udenfor på Teglgårds Plads, som er gratis.

Her kan du opleve spændende forfattersamtaler, lækre lyttelounges, sjove quizzer, rørende koncerter, poesioplæsninger, en vaskeægte superheltebane og aktiviteter for både store og små på Bibliotekernes Scene og rundt om på pladsen.
Læs mere om Ordkraft og køb billetter her.

Hvad: Ordkraft 2021
Hvor: Nordkraft
Hvornår: Lørdag, 18. september

Del artikel

Andre læser også