Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

100 års møbelviden i familien: Møbelsalg i Aalborg drives af femte generation

Af Frederikke Hougaard Hansen

Navnet Gade har gennem 100 år været synonymt med møbler i topkvalitet på hjemmebanen i Aalborg.

Den 28-årige Martin Gade er femte generation af Gade-familien og driver i dag forretningen Møbelsalg på Hobrovej 312 sammen med sin mor, Annette.

Det er tre år siden, de åbnede forretningen, som med professionel service, mulighed for selv at designe møbler og gratis levering i hele Danmark, har gjort sig til et værdigt symbol på Gade-familiens 100 års arbejde inden for møbelbranchen

Barnebarn til manden bag Gades Møbelcenter

Gade-familien har beskæftiget sig med møbler, lige siden Martins tipoldefar uddannede sig som møbelsnedker og hurtigt blev anerkendt for sit arbejde i Aalborg.

”Det med møbler ligger til familien, og vi har mange års erfaring. Min tipoldefar, oldefar og morfar er alle anerkendte inden for branchen.

Min oldefar var også uddannet møbelsnedker og drev forretning i Danmarksgade, mens min morfar åbnede Gades Møbelcenter, som mange kender,” fortæller Martin.

Sidenhen har Gade-familien dog solgt Gades Møbelcenter og har i dag ikke noget med forretningen at gøre.

Annettes mors familie var i øvrigt også indenfor branchen med sin tids største møbelsnedkeri i Nørresundby.

Nøje udvalgte møbler

Møblerne og de brands, der er at finde i forretningen er nøje udvalgte af to kræsne møbeleksperter, som er flasket op med smag for flotte linjer og stilrent design.

Annette var med far Poul på møbelmesser fra helt lille, og Martin har aldrig været i tvivl om, at han skulle gå i samme dybe fodspor.

100 års møbelviden i familien: Møbelsalg i Aalborg drives af femte generation

Møbelsalg er en del af kæden ”Hjemme hos” sammen med 35 andre butikker i Danmark, Sverige og Spanien.

I forretningen finder du designerbrands som Skovby Møbler, Mistral, Brunstad, Edge by Hammel, Findahl og Casø.

Professionel og kyndig vejledning

Martin og Annette er selv faguddannede sælgere inden for møbelbranchen, og har derudover nærmest fået møbelviden ind med modermælken.

100 års møbelviden i familien: Møbelsalg i Aalborg drives af femte generation

For Martin har alderen derfor ingen betydning for sin ekspertise, og med sine blot 28 år har han langt mere erfaring end mange andre i branchen.

”Alle de andre medarbejdere i forretningen er ligeledes uddannet inden for møbelbranchen, så man kan kun forvente kyndig vejledning her hos os,” fortæller Martin.

Skræddersy dine egne møbler

Inden Martin og mor Annette åbnede Møbelsalg drev de sammen et engrosfirma, hvor de indkøbte og solgte til forretninger, men de havde begge en passion for og et ønske om at sælge direkte til kunderne.

100 års møbelviden i familien: Møbelsalg i Aalborg drives af femte generation

”Det er et spring, som vi er glade, for vi tog. I dag står vi jo med en fin forretning,” fortæller Martin og fortsætter:

”Konceptet er et andet, end da vi beskæftigede os med engrossalg.

Nu har vi lidt færre kvadratmeter, men til gengæld mange flere muligheder i vores produkter. Langt hen ad vejen kan man hos os designe sine produkter, som man ønsker.”

Netop muligheden for selv at tilpasse møblerne efter ønske er i højsædet hos Møbelsalg, og de oplever en positiv respons fra kunderne, som flere kommer langvejs fra – endda helt fra Sjælland og Norge.

Som de selv skriver på Møbelsalgs hjemmeside;

“I butikken er der altid rum til en snak over en kop kaffe/the og en Spangsberg flødebolle. Butikken blev trods alt startet grundet savnet til større kunde kontakt. Hjemme Hos Møbel Salg findes ingen dumme spørgsmål.”

Du kan se alle Møbelsalgs produkter og shoppe online HER 

Eller besøge butikken her;

Møbel Salg
Hobrovej 312, Aalborg SV 9200 Danmark.
OBS: Indgang ved Kuhlausvej

Del artikel

Andre læser også