Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

EM-helt er medejer: Fremadstormende møbelkæde åbner i Aalborg

Af Michael Qureshi
PR-foto
PR-foto

Møbelkæden Living Room har for alvor fået fat i markedet, og derfor udvider de nu igen.

Med den tidligere Europamester i fodbold, John ‘Faxe’ Jensen i ejerkredsen tager livsstil- og møbelbutikken Living Room nu hul på næste fase i virksomhedens ambition, om at blive en central aktør på markedet.

Living Room åbner i næste uge fredag d. 30. oktober kl. 10.00 sin tredje butik, denne gang i Aalborg. De åbner i City Syd området på Nibevej nr. 20.

Living Room åbnede sin første butik i Odense i marts 2020. Det var samtidig med, at Danmark blev lukket ned på grund af COVID-19.

For de fleste skulle man mene, at det ville være et usædvanligt dårligt tidspunkt at åbne en kombineret møbelbutik og nethandel.

Men fra dag ét er det gået utroligt godt, og kun én vej, nemlig fremad.

EM-helt er medejer: Fremadstormende møbelkæde åbner i Aalborg
PR-foto

Vil være landsdækkende indenfor fem år

Derfor eksekverer virksomheden nu på den vækststrategi, hvis kerne er at opbygge en landsdækkende møbelkæde og nethandel, med kvalitetsmøbler og brugskunst til Danmarks laveste priser indenfor en fem-årig periode.

Det skriver man i en pressemeddelelse.

“Grundet den store opmærksomhed vi allerede har oplevet i Odense og Taastrup, åbner vi nu en livsstil- og møbelbutik i Aalborg.

På den korte bane, er det målet at udvide med yderligere tre-fire butikker i landets største byer indenfor de kommende 12 måneder,” siger administrerende direktør Michael Krarup.

Faxe glæder sig til Aalborg

I ejerkredsen er et prominent navn, nemlig EM-helten John Faxe Jensen. Han scorede 1-0 målet, da Danmark slog Tyskland i EM-finalen i 1992.

Nu glæder han sig til at møbelkæden rykker til Aalborg.

“Da jeg blev tilbudt at investere i Living Room og blev introduceret til virksomhedens koncept, om at sælge kvalitetsmøbler til konkurrencedygtige priser, var jeg ret hurtig til at sige ja tak,” siger John ‘Faxe’ Jensen.

Han fortsætter;

“Jeg er meget imponeret over den fantastiske start Living Room allerede har fået i Odense og Taastrup, og jeg glæder mig til at kunne følge butikken i Aalborg tæt.

Jeg er først og fremmest investor, men jeg vil selvfølgelig hjælpe alt, hvad jeg kan inden for branding og kommunikation og bringe mit netværk i spil.

Jeg glæder mig over at være blevet en del af Living Room, og ser frem til at være med til at åbne vores tredje butik i Aalborg d. 30. oktober,” forklarer John ‘Faxe’ Jensen.

Del artikel

Andre læser også