Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Brandbiler, politi og ambulancer: Mød folk i uniformer til hyggeligt event

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Nordjyllands Beredskab
Foto: Nordjyllands Beredskab

Sommeren i Aalborg lover at blive spændende, og det starter allerede her i juni.

Lørdag den 3. juni fra klokken 10.00-14.00 inviterer Vejgaard Handel til et spændende event kaldet Mænd og kvinder i uniformer.

”Det er første gang, at vi (red.: Vejgaard Handel) laver dette event, som bliver en rigtig hyggelig familiedag, hvor der er sat fokus på det uniformerede personale, som hver dag gør en kæmpe forskel for at hjælpe andre.

Vi glæder os rigtig meget over, at så mange medvirkende har sagt ja til at komme til Vejgaard for at tale med lokalbefolkningen.

Vi håber derfor også, at folk vil kigge forbi og få en snak med det uniformerede personale og se de spændende biler og udstyr, som de medbringer”, udtaler formand for Vejgaard Handel, Bettina Kjær Ringtved.

De fleste butikker i Vejgaard holder lørdagsåbent til kl. 14.00, skriver handelsforeningen i en pressemeddelelse.

Brandbiler, politi og ambulancer: Mød folk i uniformer til hyggeligt event

Vejgaard rykker ud

Vejgaard Torv

På Vejgaard Torv vil du kunne møde Hjemmeværnet Nordjylland – til lands, til vands og i luften.

Du vil kunne se og røre Hjemmeværnets udrustning og materiel. Hvis du har mod på det, kan du også blive sløret i ansigtet og deltage i forskellige konkurrencer, hvor du kan vinde en dag i uniformen, og prøve kræfter med Hjemmeværnet.

Fra Den Præhospitale Virksomhed står der fire ambulancebehandlerelever klar til en snak om ambulancebehandlerfaget.

De har uddannelsen helt tæt inde på livet og kan bidrage med et godt indblik i både uddannelsen og som færdigbehandlet behandler.

Du kan komme helt tæt på ambulancerne, få en snak om alt udstyret, ligge på båren, prøve at sidde i ambulancen m.m.

Ambulancebehandlereleverne har også genoplivningsdukker med, så du kan teste dine færdigheder af i genoplivning.

Brandbiler, politi og ambulancer: Mød folk i uniformer til hyggeligt event

Den sidste du kan møde på Vejgaard Torv er Nordjyllands Politi, som kommer og viser politibilen frem. Børnene må sidde i bilen, starte den, sætte udrykning på og se alt udstyret. Samtidig fortæller politiet et par gode røverhistorier.

Vejgaard Bymidte

Få et unikt indblik i Forsvaret, når du kan møde Air Transport Wing – en del af det danske luftvåben, som har taget opstilling på Vejgaard Bymidte.

De står klar med en kop kaffe og en snak om løst og fast – og ikke mindst om, hvilke muligheder du har hos dem.

Se uniformerne, smag på feltrationerne, prøv udfordringerne og vind en tur for 2 i et Hercules fly.

Brandmændene fra Nordjyllands Beredskab glæder sig til at møde masser af glade børn og borgere, som har lyst til at se alt det seje grej brandbilen er pakket med.

Brandbiler, politi og ambulancer: Mød folk i uniformer til hyggeligt event

Hør i hvilke situationer grejet anvendes og hop op i brandbilen og se den indefra. Smut også i brandmandens branddragt, få en rød brandhjelm og prøv at slukke ”branden”.

Hvad tror du for øvrigt en ”sovende brandmand” er? Spørg brandmændene som med sikkerhed gerne viser det.

Du kan høre om, hvad det kræver at blive brandmand – for det kræver faktisk ikke, at du er ”Supermand”.

Røde Kors stiller med deres samaritter og folk fra Røde Kors’ beredskab foran deres nye butik på Vejgaard Bymidte samt laver en quiz, hvor du kan dyste.

Del artikel