Fed mulighed: Mød fremtidens filmskabere på det store lærred i Biffen

Hvem rykker filmverdenen lige nu – og hvor er den på vej hen?
Det giver GENERATION 25 sit bud på, når festivalen over to dage præsenterer nytænkende værker fra en ny generation af unge filmskabere, der har potentiale til at forme fremtiden for både dansk og international film.
Fra den 24.-25. juni 2025 spreder den københavnske filmfestival GENERATION 25 sig til Aalborg.
Her kan du møde den kommende generation af filmskabere gennem noget af deres allerførste arbejde.
I Biffen Nordkraft kan du opleve hele 19 spændende og dugfriske afgangsfilm fra Den Danske Filmskole.
Filmene er inddelt i seks blokke. Hver blok indeholder 3-4 film og koster kun 50 kr. pr. billet. Du finder billetinfo lige her.
BLOK 1 – tirsdag den 24. juni kl. 16:30
Glæden ved at være / Emma Bruun Ruus
En poetisk opdagelsesrejse gennem hverdagens øjeblikke – set fra et barns nysgerrige og magiske blik.
Slush / Lulu Roos
Danske turister i Østrig, snekultur og klimaforandringer i en observerende fortælling om feriekultur i opbrud.
Remains / Joaquim Berglund
Far og datter pakker liv og død ned i kasser i en rørende hybridfilm om sorg og kroppens forgængelighed.

BLOK 2 – tirsdag den 24. juni kl. 18:20
Velkommen hjem / Maria Winther Olsen
To queer færinger i eksil. Et poetisk festfyrværkeri om tilhørsforhold, venskab og splittelse.
Lyden af at Give Slip / David G. Raabjerg Wedel
Animeret musical om kærlighed, fortid og svære beslutninger – lige før et frieri.
Soft Armor / Gina Kippenbroeck
Et møde mellem en sikkerhedsvagt og et queer punkband sætter gang i en intens coming-of-age fortælling.

BLOK 3 – tirsdag den 24. juni kl. 20:00
Tycho Brahes søster / Malthe Emil Kalbakk Elgaard
Sophie Brahe må vælge sin egen vej væk fra sin berømte bror i en nat fuld af videnskab og opgør.
Sommerlucia / Kauli Green
Generationskløft og woke-uro i mormors kolonihave – en bittersød komedie om familie og traditioner.
All Things Pass and Will Pass Again / Julius Ernst
Visuelt og auditivt værk om menneskets evne til at rejse sig igen. Tab, håb og ny kærlighed.

BLOK 4 – onsdag den 25. juni kl. 16:30
Somewhere to Belong / Rosa Lie
To brasilianske brødre i Lissabon må balancere kærlighed, sport og livsvalg op mod hinanden.
Acts of Slime and Stone / Nor Bülow Jørgensen
En klat slim og en ekskæreste i en grotte – en stærk og surrealistisk konfrontation med gamle mønstre.
Solo Female / Astrid Söderberg
En ung OnlyFans-skaber tvivler, da netværksweekenden ender i en grænseoverskridende livescene.

BLOK 5 – onsdag den 25. juni kl. 18:20
Nothing Will Die / Rasmus Sølvsten
En fugleunge kastes ud i et brutalt liv – en kraftfuld naturfabel om overlevelse og søskenderivalisering.
Under dine vinger / Sarah Carlsen
En søster kæmper for at hjælpe sin bror – men hvor går grænsen for ansvar og selvopofrelse?
Elsker det for dig / Kauli Green
Poetisk dokumentar om transfællesskaber i Danmark, vidensdeling og modstand med humor og integritet.

BLOK 6 – onsdag den 25. juni kl. 20:0
After the Abyss / Keiria Shishay
Tidligere content moderatorer i Nairobi forsøger at hele, mens en digital modstandsbevægelse vokser frem.
Korean Bloom / Lin Jo Skytte
Et nyt forhold til rødderne spirer frem hos en dansk-koreansk kvinde – håret vokser, og følelsen følger med.
An Animal Being / Mone Frogg
En kvinde bliver mirakuløst rask og spørger sig selv: Lever dyr i virkeligheden bedre end mennesker?
Under den nye himmel / Miran Muhammad Avashîn
En filmisk dagbog om at finde fodfæste i Danmark – på dansk, kurdisk og arabisk.

Du finder billetinfo lige her.