Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Er et kæmpe hit i Århus: Miv åbner Slagterbørsen i Aalborg

Af Michael Qureshi

Næste torsdag åbner et helt nyt restaurantkoncept i Aalborg.

Det er topkokken Michael Miv Pedersen, som står bag Tabu og CANBlau, der introducerer konceptet Slagterbørsen til 9000.

Restauranten ligger i samme bygning som CANBlau og overtager noget af kapaciteten fra tapasrestauranten.

Det bliver to separate spisesteder med cirka 60 pladser hver, men håbet fra ejerne er, at gæsterne bruger begge steder. Måske starter man med et glas vin i CANBlaus nye bar, eller måske går man derind efter en tur på Slagterbørsen.

Det kommer til at handle om kød og vin på Slagterbørsen. Man kan for eksempel vælge 3 retter og vin ad libitum i 2 timer.

Glashuset Lønstrup Michael Miv
Michael Miv (venstre) og restaurantchef Simon Bjerre på Tabu

Har styr på kvaliteten

Vinen ved man, at Michael Miv Pedersen og hans stærke team kender alt til, og det bliver topkvalitet på kød og vin.

“Vi har testet konceptet på Glashuset i Lønstrup hen over sommeren, og folk har taget rigtig godt imod det. Der har været en meget positiv respons, og vi har også samme model med CANBlau og Slagterbørsen i samme hus i Århus.

Her er det virkelig populært, så vi håber selvfølgelig også, at man tager rigtig godt imod det heroppe,” siger Michael Miv Pedersen til MigogAalborg.

På Slagterbørsen er kødet helt specielt, fordi man samarbejder med Danish Crown, som har en lille og unik afdeling ved navn Guldrummet.

Her arbejder de udelukkende med kød fra de bedste udvalgte dyr, og modner det selv i op til flere måneder. Det er både kvæg, svin og lam, der er tale om. Her handler det kun om en ting, og det er at opnå den bedste kvalitet.

Det er stort set kun de bedste restauranter i landet, som har mulighed for at købe kød hos Guldrummet. Og i den kategori hører SlagterBørsen.

Satser på kvalitet fremfor kvantitet

Da Guldrummet satser på kvalitet fremfor kvantitet, så kan man for eksempel ikke bestille 270 mørbrad, fordi så mange er der ikke. Så man må købe det kød, som er færdigmodnet og klar til salg. Sådan er det.

Så hvilken udskæring, som bliver serveret på SlagterBørsen, vides ikke med sikkerhed. Det afhænger af, hvad der udbydes og nok også til prisen. Deraf kom børsen på banen.

“Kvaliteten på kødet er helt i top, det tør vi godt at garantere. Vi synes, at CANBlau og Slagterbørsen supplerer hinanden godt. Vi har renoveret og lavet lidt om her i løbet af sommeren, og nu glæder vi os til at tage imod de første gæster på Slagterbørsen,” forklarer Michael Miv.

Hvad er prisen?

Hvad koster det så? Det korte svar er, at du kan købe en ret for 140 kroner. Men det kan ikke betale sig, da du for 500 kroner kan få tre retter og alt den vin, du kan drikke i to timer. Hvis nu, at du vil bruge længere tid på din middag, så kan du købe ekstra tid.

Michael Miv Pedersen har blandt andet med TABU opnået placering som Aalborgs bedste restaurant i den anerkendte White Guide. Sidste år vandt de prisen for Årets Gennembrud i hele landet kåret af Den Danske Spiseguide. Så det borger af kvalitet, når Miv samler sit team om noget nyt.

Tidligere på året overtog samme ejerkreds også Glashuset i Lønstrup, hvor der har været proppet med mennesker hele sommeren.

Du kan allerede læse mere og booke bord på Slagterbørsen her

Del artikel

Andre læser også