Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Millioninvestering skal trække endnu flere virksomheder til Aalborg

Business_Aalborg_rekrutteringsfilm_190221_00118-1024x683
Pressefoto

Aalborg Kommune vil i højere grad satse på at tiltrække virksomheder nationalt og internationalt. Derfor øges investeringen i initiativet Invest in Aalborg, hvor det årlige budget opjusteres fra 2,5 millioner til 7 millioner kroner fra 2021.

Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Indsatsen har eksisteret siden 2016 og har blandt andre tiltrukket flere investorer inden for grøn energi og IT. Aalborg Byråd har besluttet at intensivere indsatsen som en del af Aalborg Kommunes budget for 2021-2024.

“Med en stærk befolkningsvækst følger et ansvar for at sikre flere arbejdspladser. Det lever vi op til ved at introducere danske og internationale virksomheder for byens samt kommunens kvaliteter. På den måde skaber vi fremtidige jobs og udvider det lokale erhvervslandskab,” udtaler borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

Uddannelse i verdensklasse skal sælge Aalborg

Befolkningstallet øges årligt med ca. 2.500 i Aalborg Kommune. Derfor er det essentielt at tiltrække investeringer og sikre en stabil vækst i antallet af arbejdspladser.

På tværs af den private og den offentlige sektor er der i alt 108.000 jobs i kommunen, hvoraf 26 procent af medarbejderne i den private sektor er beskæftiget i virksomheder med udenlandske ejere. Det vidner om et stort potentiale for at skabe arbejdspladser gennem internationale investeringer i området.

“Aalborgs uddannelsesinstitutioner i verdensklasse og fremragende infrastruktur er gode aspekter, når internationale virksomheder og aktører skal finde den rette placering til eksempelvis en ny afdeling eller et dansk hovedkvarter. Det har vi allerede masser af spændende eksempler på,” lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen.

Det øgede budget betyder, at indsatsen intensiveres, og holdet bag Invest in Aalborg udvides i form af flere ansættelser. Opgaverne består blandt andet i at introducere Aalborg og Nordjylland for interessante virksomheder, aktører og samarbejdspartnere.

“Der er allerede et stort, internationalt fokus på Danmark. Dertil vil vi intensivere vores opsøgende arbejde, så flere får øje på netop Aalborgs styrker. Vi oplever en stor interesse for at etablere sig her som virksomhed eller med en R&D-afdeling, og den vil vi forstærke ved at række ud til flere spændende aktører ude i verden,” udtaler Invest in Aalborgs Head of Foreign Direct Investments, Catharina Vinther Engqvist.

“Flere tilførte midler matcher vores ambitioner om i højere grad at brande Aalborg og vores styrkepositioner internationalt. Eksempelvis står vi stærkt internationalt inden for grøn energi og bæredygtige løsninger, og der kan indfries meget potentiale for byen ved at få omverdenens øjne op for Aalborg i en lang række brancher,” siger erhvervsdirektør i Aalborg Kommune, Poul Knudsgaard, der ligeledes fungerer som Head of Invest in Aalborg.

Invest In Aalborg er en del af Aalborg Kommune og arbejder blandt andre tæt sammen med kommunens erhvervsafdeling, BusinessAalborg. Invest in Aalborg får fremadrettet til huse i kontorfællesskabet GrowAAL City.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.