Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Millionerstatning til Svinkløv Badehotel: Store ambitioner for genopbygningen

Af Frederikke Hougaard Hansen
Svinkløv Badehotel
Foto: gastromand.dk
Svinkløv Badehotel Foto: gastromand.dk

En kortslutning i en tørretumbler resulterede i september sidste år i en tragisk nat for Svinkløv Badehotel.

Det 91 år gamle og ikoniske badehotel brændte til grunden, og først nu – 9 måneder senere – er skaderne gjort op, og 36 mio. kr. er på vej i badehotellets retning. Bestyrelsesformand for Fonden Svinkløv Badehotel og forsikringsselskabet Alm. Brand er begge glade for den måde, sagen er endt på.

Dog vurderer Steen Royberg i en pressemeddelelse, at sagen har været kompleks.

”Vi har hele tiden vidst, at forsikringen ikke dækker alle udgifter. Vi ønsker en del forbedringer blandt andet af badeværelser og en udvidelse af underetagen, hvilket forsikringspengene ikke dækker,” forklarer han.

Et kæmpe skridt i den rigtige retning

De 36 mio. kr. rækker altså ikke helt langt nok, da ambitionsniveauet for badehotellet er øget. Lige nu arbejder Fonden Svinkløv Badehotel på at yderligere finansiering, da de mangler omkring 10 mio. kr. for at kunne opfylde ønskerne til det nye badehotel.

Udover udvidelse af underetagen og forbedringer på badeværelserne er der et par hemmeligheder, som Steen Royberg endnu ikke kan løfte sløret for.
Det har været 9 lange, hårde måneder for Svinkløv Badehotel, men afslutningen på forsikringssagen har været et kæmpe skridt i den rigtige retning.

Svært at vurdere erstatningen

Sagen har dog også været en stor udfordring for forsikringsselskabet Alm. Brand – for hvordan vurderer man værdien af et hotel med blandt andet speciellavede møbler og originale, gamle fodlister og vindueskarme?

”Svinkløv Badehotel var pakket ind fra top til tå i skræddersyede løsninger, og det har stillet store krav til vores folk om at finde en fair pris, der kan dække de fleste udgifter til at genetablere badehotellet,” fortæller skadedirektøren, Brian Wahl Olsen, og tilføjer:

”Jeg er glad for, at det er lykkes, og at fonden og forpagterne er tilfredse med løsningen, så hotellet kan blive genopført.”

Det nye Svinkløv Badehotel forventes at stå klar i 2019.

Del artikel

Andre læser også