Har du tjekket?: Millionær-kupon købt i Aalborg
Lørdag aften blev flere danskere millionærer med et snuptag.
I Aalborg kan en heldig vinder nok glæde sig til at tjekke kuponen, som er købt hos en Spar Købmand på Kornblomstvej.
Her har den heldige kartoffel vundet 1 mio. kroner.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderen, som måske kuponen lige skal tjekkes, inden der ryger noget i skraldespanden.
Yderligere en nordjyde fra Frederikshavn blev også millionær lørdag aften.
Vandt 8 mio. kr. i hovedgevinst
Syd for Aalborg var der endnu større gevinst.
Den heldige vinder, som har købt sin kupon hos OK Plus Mariagervej i Randers, har i hvert fald haft god grund til at holde fest lørdag aften – og hovedpinen er nok lige til at holde ud her søndag morgen, når det bundfælder sig, at der snart triller 8.000.000 skattefrie kroner ind på kontoen.
Førstepræmievinderen er dog ikke den eneste, der kører til bageren søndag morgen – som millionær. Det er der yderligere syv heldige vindere, der gør.
Danske Spils nye ekstratrækning, Super Millionærchancen, hvor samtlige spillede Lotto rækker fra måneden, er med i lodtrækningen om fem gevinster á 1.000.000 kroner, løb nemlig også af stablen ved aftenens trækning.
De heldige vindere af Super Millionærchancen lørdag aften var:
En kupon købt hos Spar Kornblomstvej i Aalborg
En kupon købt hos Struervejs Nærkøb i Holstebro
En heldig kunde fra Lolland-Falster, som har spillet via abonnement
En heldig kunde fra Nordsjælland, som har spillet via abonnement
En heldig kunde fra Frederikshavn Kommune, som har spillet via abonnement
”Vi er meget glade for, at vores nye ekstratrækning giver endnu flere danskere chancen for at blive millionærer her hos os.
Vi lagde stærkt ud lørdag aften, og det stopper ikke her: Super Millionærchancen betyder, at vi forventer, at antallet af nye Lotto millionærer vil stige til mere end 200 om året, og vi er glade for at kunne give endnu flere mulighed for at opfylde deres drømme,” forklarer Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.
Flere millionærer
Udover de fem millionærer fra den nye ekstratrækning, så blev der også trukket de to ’sædvanlige’ million-vindere i Millionærchancen, som garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kr. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige af ugens spillede rækker.
De to heldige vindere af Millionærchancen lørdag aften var:
En kupon købt hos Cirkle K Dagnæs i Horsens
En kupon købt hos Skjold Burne Ringsted
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.