Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

En kæmpe oplevelse: Mille, Anders og Rikke får eventyr og ansvar på skibsføreruddannelsen

Design-uden-navn-21-1024x614

At sejle verden rundt, arbejde på havet og have lange friperioder derhjemme. For flere unge er livet til søs blevet et attraktivt alternativ til mere traditionelle karriereveje.

På skibsføreruddannelsen hos MARTEC i Frederikshavn mødes studerende med vidt forskellige baggrunde – nogle kommer direkte fra gymnasiet, fra universitetet eller Forsvaret, mens andre allerede har erfaring fra livet til søs.

Fælles for dem er fascinationen af det maritime liv, opleve verden, den praksisnære undervisning og udsigten til en karriere med ansvar, variation og eventyr.

For 27-årige Anders Bruun Nielsen var kursen egentlig sat mod en karriere i erhvervsøkonomi. Efter en bacheloruddannelse og begyndelsen på en kandidat stod det dog klart, at kontorlivet ikke var noget for ham.

“Jeg var kørt lidt død i universitetet. En kammerat, der læser til maskinmester på MARTEC, forslog mig skibsføreruddannelsen. Jeg havde aldrig overvejet at sejle før, men efter min praktik fandt jeg hurtigt ud af, at han havde fuldstændig ret”, fortæller han.

I dag pendler Anders fra Aalborg til Frederikshavn og er særligt begejstret for undervisningsformen, som adskiller sig fra universitets forelæsninger.

“Her har vi klasseundervisning, gruppearbejde og arbejder med cases, og du kan faktisk gå hen til underviserne og få hjælp. Det fungerer virkelig godt for mig”.

En kæmpe oplevelse: Mille, Anders og Rikke får eventyr og ansvar på skibsføreruddannelsen

En alsidig uddannelse med navigation, søret og ledelse

23-årige Mille Vigh flyttede til Frederikshavn efter at have arbejdet på Oslobåden og sejlet med Skoleskibet DANMARK i sine sabbatår. Her blev det tydeligt, at livet til søs kunne blive hendes karrierevej.

“Jeg fandt ud af, at jeg virkelig godt kan lide at arbejde og rejse i længere perioder og så have fri, når man er hjemme. Efter et togt med skoleskibet blev jeg sikker på, at det skulle være skibsføreruddannelsen”, siger hun.

Også 26-årige Rikke Alfang Jensen flyttede til Frederikshavn for at studere til skibsfører. Hun havde egentlig forestillet sig en fremtid i Forsvaret, men flere år til søs, hvor hun arbejdede i cateringafdelingen på Fjord Line og DFDS, ændrede planerne.

“Allerede den første uge ombord blev jeg ret vild med miljøet på et skib. Man bliver meget tætte, når man sejler sammen. Det føles lidt som en familie”, siger hun.

Selvom skibsføreruddannelsen leder mod et specifikt job; styrmand, spænder fagene bredt.

De studerende peger bl.a. på navigation, vagttjeneste, søret, ledelse, skibsteknik, brandbekæmpelse og førstehjælp som en del af hverdagen.

“Mange bliver overraskede over, hvor alsidig uddannelsen er. Vi skal vide lidt om alt”, forklarer Rikke.

Et af højdepunkterne på uddannelsen er ifølge de studerende undervisningen i MARTECs virkelighedstro skibssimulator, hvor de får trænet under forskellige forhold.

En kæmpe oplevelse: Mille, Anders og Rikke får eventyr og ansvar på skibsføreruddannelsen

Hurtigt ud i virkeligheden

Noget af det, de studerende fremhæver ved uddannelsen til skibsfører er det tidlige praktikforløb.

“Efter 1. semester skal du i praktik, og så finder du hurtigt ud af, om livet til søs er noget for dig. Efter min praktik fik jeg bare endnu mere lyst til at fortsætte. Man får hurtigt smag for virkeligheden”, siger Rikke.

For Mille handler drømmen især om offshore-sejlads, mens Anders på sigt ser muligheder for at kombinere sin maritime uddannelse med sin erhvervsøkonomiske baggrund i et rederi på land. Fælles for dem er dog kærligheden til livet på havet – og friheden i arbejdslivet.

“Hvis man kan lide at være væk hjemmefra i perioder og godt kan lide det maritime miljø, så tror jeg, der er noget for de fleste i erhvervet”, siger Rikke.

Og Anders har også et sidste argument til dem, der overvejer uddannelsen:

“Hvis du er i tvivl, så prøv det. Det kan være, at du finder ud af, at det er det fedeste i verden.”

Varighed: 3 år og 9 måneder (mulighed for merit)

Praktikperioder: 4 måneder og 8 måneder under uddannelsen

Adgangskrav: Gymnasial uddannelse eller relevant erhvervsuddannelse og gyldigt sundhedsbevis for søfarende

Uddannelsessted: MARTEC Frederikshavn

Se mere på Martec.dk

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.