Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stort medie melder: Mikkel Hansen stopper karrieren til sommer

Af Michael Qureshi

Tidligere i eftermiddag inviterede Aalborg Håndbold til pressemøde i morgen onsdag med Mikkel Hansen.

Pressemeddelelsen var noget kryptisk, og man kunne ikke rigtig gennemskue, hvad pressemødet skulle handle om.

Men nu mener TV 2 Sporten at vide, at Mikkel Hansen annoncerer et karrierestop i morgen.

Det vil den 36-årige landsholdsprofil meddele offentligheden på et pressemøde onsdag klokken 12.30, som Aalborg Håndbold og Mikkel Hansen har indkaldt til for at “fortælle nærmere om det fremtidige samarbejde mellem parterne”.

En af verdens bedste i 15 år

Danmarks største håndboldstjerne nogensinde siger snart farvel til den sport, hvor han har været en af verdens bedste i over 15 år.

Ifølge TV 2 Sports oplysninger har Mikkel Hansen besluttet sig for at stoppe karrieren efter denne sæson.

Mikkel Hansen har officielt kontrakt med Aalborg for endnu en sæson – til sommeren 2025.

Aalborg Håndbold har måtte undvære Mikkel Hansen, siden klubben i begyndelsen af marts meldte om nogle lyskeproblemer hos bagspilleren.

Det vides ikke, om han spiller resten af sæsonen færdig i Aalborg Håndbold.

Der er premiere på slutspillet i den kommende weekend.

Opdateres

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien