Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Helt ny analyse: Midtbyen er under stor forandring

Gadefest-august-2024-1024x504
Foto: Gadefest i Algade

Selvom mange aalborgensere de seneste år har oplevet, at flere butikker er forsvundet fra Midtbyen, betyder det langt fra, at handelslivet er ved at dø.

Tværtimod.

En ny detailhandelsanalyse, som COWI har udarbejdet for Aalborg Kommune, viser, at Midtbyen er midt i en markant forvandling.

Der er ganske vist blevet færre butikker, men samtidig er restauranter, caféer, takeaway-steder, skønhedsklinikker og andre serviceerhverv rykket ind i stor stil.

Et godt eksempel på udviklingen er, at godt hver fjerde funktion i de såkaldte strøggader i dag er et spisested.

Samtidig viser analysen, at den samlede omsætning i Midtbyen stort set er uændret.

I 2024 omsatte detailhandlen for 2,647 milliarder kroner mod 2,646 milliarder kroner i 2016.

25 procent færre butikker

Siden 2017 er antallet af butikker i Aalborg Midtby faldet med 25 procent.

Samtidig er det samlede butiksareal faldet med 12 procent, hvilket betyder, at de butikker, der er tilbage, i gennemsnit er blevet omkring 19 procent større.

Til gengæld fylder serviceerhvervene mere og mere.

Hvor de i 2017 udgjorde 58 procent af Midtbyens bylivsfunktioner, står de nu for hele 70 procent.

I alt rummer Midtbyen i dag 255 butikker og 531 kundeorienterede servicefunktioner.

“Nye service- og oplevelsestilbud er rykket ind, og der er en markant transformation i gang, og de erhvervsdrivende er gode til at omstille sig.

Det er med til at sikre en levende og attraktiv Midtby, der tiltrækker kunder til handel, mad og oplevelser. Midtbyen er i endnu højere grad blevet et sted, hvor kunderne tager hen for både at handle og opleve,” siger stadsarkitekt i Aalborg Kommune, Jens Rex.

Omsætningen holder stand

Ifølge analysen skyldes den stabile omsætning blandt andet, at dagligvarehandlen er vokset, mens salget af udvalgsvarer er faldet – en udvikling, som også ses i resten af landet.

Hos BusinessAalborg ser erhvervsdirektør Martin Rune Hoxer positivt på tallene.

“Det er positivt at se, at Midtbyen stort set har kunnet fastholde omsætningen trods en voksende nethandel. Der bliver gjort et stort stykke arbejde for at sikre, at besøget i Midtbyen bliver en oplevelse for kunderne.

Aalborg Kommune har et rigtig godt samarbejde med Aalborg City og øvrige aktører,” siger han.

Han peger samtidig på, at udviklingen giver mulighed for at tiltrække nye virksomheder og koncepter til Midtbyen.

116 tomme lokaler

Analysen viser også, at der i øjeblikket er 116 tomme lokaler i Midtbyen.

Det svarer til omkring 15 procent af alle lokaler til bylivsfunktioner, hvilket ifølge COWI ligger på niveau med sammenlignelige handelsbyer.

Hos Aalborg City understreger City Manager Jes Asmussen dog, at tomgangen er væsentligt lavere i de centrale handelsgader.

“Når analysen angiver en tomgangsprocent på omkring 15 procent, dækker det hele midtbyen; i de centrale handelsgader er ledigheden dog væsentligt lavere, hvilket afspejler et stærkt handelsliv i kerneområderne.

Den igangværende omstilling fra ‘købestad’ til ‘mødestad’ betyder, at oplevelser, kultur og events i stigende grad supplerer traditionel shopping – en kombination som tiltrækker flere besøgende og skaber nye muligheder for detailhandel, restaurationer og serviceerhverv generelt.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.