Midt i Aalborg: Nu kan du komme ned i gammelt beskyttelsesrum
Har du nogensinde lagt mærke til de små, lange forhøjninger, der mange steder skyder op i Aalborgs bybillede?
Selvom man kunne tro det, så er der ikke tale om små kælkebakker, men i stedet noget langt mere alvorligt – og dybt fascinerende.
Bakkerne gemmer nemlig på en helt særlig historie fra besættelsestiden, hvor tyske soldater var en markant del af bybilledet i Aalborg.
Nu gentager Nordjyske Museer succesen, og de inviterer igen på de særlige “Aalborg under besættelsen”-byvandringer, hvor du kan komme ned i de historiske byrum.
De nye datoer er 14. september, 26. september, 1. oktober, 12. oktober og 17. oktober.
Åbnes for offentligheden
Krigen var en stor del af dagligdagen – og det samme var “bakkerne”, der faktisk er beskyttelsesrum bygget til formålet i tilfælde af luftangreb.
Som følge af de voldsomme luftangreb på bl.a. Hamborg i sommeren 1943 besluttede Statens Civile Luftværn (senere Civilforsvarsstyrelsen og i dag Beredskabsstyrelsen), at de daværende tilflugtsrum i landet ikke ydede nok beskyttelse.
Derfor besluttede man at bygge en ny type beskyttelsesrum af beton, og opførelsen startede i marts 1944. Ved krigens afslutning var der i alt 5.751 såkaldte betondækningsgrave i Danmark.
Ét af de mange beskyttelsesrum er i Prinsensgade, og her har Aalborg Historiske Museum nu fået adgang til.
Historien bliver lyslevende igen
Under besættelsen tilbragte aalborgenserne mange nattetimer i rummet, når luftalarmen lød over byen.
Dengang var en af de største bekymringer lyden af luftalarm, for når britiske bombefly havde kurs mod tyske mål i Danmark, så var befolkningen nødt til at søge sikkerhed i beskyttelsesrum og kældre.
Beskyttelsesrummene var sparsomt indrettet med bænke og lamper i loftet, lidt drikkevand, stearinlys (hvis strømmen gik) og diverse værktøj som betonmejsler, klaphamre og koben, hvis det værste skulle ske – og man var nødt til at grave sig ud af beskyttelsesrummet efter et bombeangreb.
I dag ligger beskyttelsesrummet i Prinsensgade uberørt hen, men det er stadig en alvorlig påmindelse om, hvilken frygt man levede under i krigsårene 1940-45.
Se videoen fra beskyttelsesrummet her:
Et besøg her er derfor som at træde ind i fortiden, og historien bliver for et øjeblik lyslevende igen.
Ifølge Thor Pedersen, museumsinspektør, er der plads til omkring 50 mennesker i rummet – og så skal man altså sidde tæt.
Det er svært ikke at blive en smule bevæget, når man træder ned i beskyttelsesrummet, hvor man næsten kan forestille sig mennesker sidde side om side, mens bomber har braget over hovederne på én.
“Folk vidste jo ikke, om deres hjem stadig stod, når de kom ud igen,” siger Thor.
Et fascinerende indblik i besættelsestiden
Besøget i beskyttelsesrummet er som sagt en del af museets i forvejen populære byvandring om besættelsestiden.
På byvandringen kommer publikum også forbi steder, hvor den tyske værnemagt holdt til.
Der er fx Gestapos hovedkvarter i Nordjylland, der lå ved Højskolehotellet på Boulevarden, samt Birks Missionshotel på hjørnet af Jernbanegade og Prinsensgade, som var tyskernes militære hovedkvarter fra april 1941 og frem til krigens afslutning i 1945.
Der gemmer sig også mange historier om modstandsfolk og sabotage under besættelsen, og i løbet af byvandringen kommer du forbi nogle af de steder, hvor de mest dramatiske begivenheder fandt sted, mens museets guide fortæller levende historier, så du næsten kan høre maskingeværerne i det fjerne.
Undervejs kommer du også forbi steder, hvor der foregik sabotage og schalburgtage (modsabotage), og hvis du kigger godt efter, vil du opdage flere mindeplader for faldne modstandsfolk.
Turen slutter ved modstandsmandens Niels Erik Vangsteds grav på Almen Kirkegård.
Vangsteds begravelse i august 1943 blev startskuddet til det såkaldte Augustoprør, som førte til et brud med regeringens samarbejdspolitik med tyskerne søndag 29. august 1943.
Du kan købe billetter til byvandringen lige her.
