Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

MGP-feberen rammer Aalborg: Stor børnefest med kendte MGP-stjerner

Pressebillede-MGP-Tour-krediteres-Thomas-Peber-Soerensen-1024x683

MGP 2026 løber af stablen til februar, og allerede til foråret kan DU møde finalisterne fra TV og synge med live, når “MGP Tour” rammer Aalborg.

MGP Tour inviterer både store og små fans til at opleve næste års MGP-finalister optræde live i et show, der byder på alt det, der gør MGP helt særligt.

Publikum kan godt begynde at glæde sig til en dag fyldt med sprudlende energi, masser af sangglæde og et fortryllende lysshow, når MGP Tour 2026 rammer Aalborghallen i AKKC lørdag den 9. maj kl. 15.

Mærk magien

“Træd ind i MGP-universet, hvor stærke stemmer, flotte koreografier og storslået energi smelter sammen til ren magi,” skriver AKKC om eventen.

Publikum kan se frem til 1,5 times underholdning med næste års MGP-stjerner samt kendte værter, der guider alle godt igennem showet.

Der bliver rig mulighed for at skråle med på alle de populære MGP-hits, mens de nye MGP-idoler folder sig ud på scenen med alt, hvad der hører til en MGP-fest.

Og mon ikke der bliver plads til både fællessang, dans og øjeblikke, der får børnefamilierne til at glemme tid og sted.

MGP-feberen rammer Aalborg: Stor børnefest med kendte MGP-stjerner

Ikke første gang i Aalborg

Det er slet ikke første gang at MGP-stjerner gæster Aalborg.

Da MGP Tour rejste landet rundt i foråret, slog de også et smut forbi Aalborghallen, hvor de bragte et brag af en fest.

Der blev fyret op for hele to shows, hvor salen begge gange var fyldt til randen med både festklædte børn og voksne, der sang med i kor.

Så, forældre og bedsteforældre, kan godt sidde klar ved tastaturet, for at sikre sig billetter til forårets største børnefest.

MGP Tour 2026 er med siddepladser.

Billetter til MGP Tour 2026 lørdag den 9. maj 2026 kl. 15 i AKKC/Aalborghallen sættes i salg torsdag 30. oktober kl. 12, med presale fra mandag 27. oktober kl. 12. Billetter kan købes via billetlugen.dk og akkc.dk.
Billetprisen er fra 195-445 kr. inkl. gebyr. Der pålægges et ’fri transport gebyr’ på 7 kr. pr. billet.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.