Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mangler du 3000 kvm?: Mette Frederiksens folkeskole skal udlejes

Af Ane Johanne Damgaard

I tusindvis af kvadratmeter mangler lige nu en lejer, som kan give det nyt liv og igen få det til at blomstre.

I slut 2023 gik AOF i Nordjylland nemlig konkurs, og derfor skal deres kursuscenter siden 2004 i Gug i det sydøstlige Aalborg igen udlejes.

Ejendommene består af syv bygninger på over 3.000 m² og egner sig fortsat til undervisningsformål med faciliteter som undervisningslokaler, gymnastiksal, kantine og omklædningsrum.

EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordjylland skal formidle udlejningen af den tidligere folkeskole, hvor statsminister Mette Frederiksen startede sin skolegang.

Vil skabe fællesskaber

Nordiqus ejer 605 undervisnings- og uddannelsesejendomme i hele Norden, heraf ni i Danmark. Den ene ligger på Mylius Erichsens Vej 1 ved Aalborg, og den ejendom har siden 2004 været kursuscenter for AOF i Nordjylland, men den æra er slut nu.

Derfor er Nordiqus på udkig efter en ny lejer, som vil starte en ny æra i rødstensejendommen på 3.080 m². Det fortæller Peter Kjærgaard, Asset Director i Rubik Properties, der er dansk repræsentant for svenske Nordiqus:

“Nordiqus blev stiftet af svenske SBB, som et selvstændigt selskab mod fokus på langsigtede uddannelsesmæssige, sociale infrastrukturaktiver. Deres portefølje indeholder mere end 600 undervisnings- og uddannelsesejendomme i Norden med alt fra børnehaver, folkeskoler, gymnasier og universiteter.

Hos Rubik Properties bistår vi med den danske del af porteføljen, og derfor er vi, på vegne af Nordiqus, på udkig efter en ny lejer til den markante uddannelsesejendom i Gug.”

“Det specielle ved Nordiqus er, at de udelukkende fokuserer på uddannelsesfaciliteter og konstant søger at forstå den igangværende udvikling for at imødekomme de uddannelseskrav, der opstår.

Ambitionen er at være med til at skabe fællesskaber ved at administrere og udvikle uddannelsesfaciliteter af højeste kvalitet for de kommende generationer,” siger Peter Kjærgaard.

Mulighed for at præge indretningen

Ejendommen i den aalborgensiske forstad Gug egner sig, ifølge Peter Kjærsgaard, perfekt til enten privatskole eller kursuscenter, som det hidtil har været:

“Siden 2004 har ejendommen været kursuscenter for AOF Nordjylland, som desværre gik konkurs i efteråret 2023. Ejendommen har også tidligere været folkeskole, Frydendal Skole, hvor statsminister Mette Frederiksen trådte sine første skoleskridt, så ejendommen egner sig til uddannelsesformål.”

“Selve rammerne er i orden, men en kommende lejer vil få mulighed for at sætte sit præg på indretningen, så lokalerne bliver reetableret efter den nye lejers behov.

Skolens størrelse er estimeret til ca. 200 elever, fordelt på syv bygninger, der varierer i størrelse og indretning, så der er både mulighed for en privatskole, et kursuscenter eller noget helt tredje,” siger Peter Kjærsgaard.

Del artikel

Andre læser også