Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Mette Frederiksen udskriver valg: Denne dag skal der stemmes

Foto: Mathias Gregersen Larsen, MigogAalborg
Foto: Mathias Gregersen Larsen, MigogAalborg

Statsminister Mette Frederiksen (S) har udskrevet folketingsvalg tirsdag den 24. marts.

Beskeden kom fra Folketingets talerstol og markerer starten på en kort og koncentreret valgkamp.

Valgudskrivelsen faldt umiddelbart efter, at Folketinget havde vedtaget den såkaldte fødevarecheck, hvor et skattefrit beløb på mellem 1.000 og 5.000 kroner udbetales til mere end to millioner danskere.

Først blev hjælpepakken stemt igennem, derefter kom valget.

I samme ombæring brugte Mette Frederiksen sin taletid på at tegne konturerne af Socialdemokratiets valgkamp.

Hun varslede et kommende pensionsudspil, men gjorde især en ny formueskat til et hovedpunkt.

Ifølge statsministeren skal formueskatten ramme under én procent af befolkningen og indbringe omkring seks milliarder kroner.

Målet er, sagde hun, at “tage toppen af ulighed og skabe en bedre balance i vores land”.

Pengene skal blandt andet gå til folkeskolen.

Socialdemokratiet foreslår et loft på 14 elever i de mindste klasser for at sikre mere ro og tid til den enkelte elev.

Samtidig lægger partiet op til at fjerne ejendomsværdiskatten på boliger med en offentlig vurdering under en million kroner, hvilket især vil berøre husejere i de billigere områder af landet.

Dermed er de første slaglinjer trukket op: Fordelingspolitik, skole og boligmarked bliver centrale temaer for Socialdemokratiet i den kommende valgkamp, mens de øvrige partier nu skal finde deres svar på både fødevarecheck, formueskat og nye prioriteringer i velfærden.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.