Med kendt TV-vært: Mette Frederiksen indtager Aalborg

Går du med et inderligt ønske i maven om at møde Danmarks statsminister, så har du nu chancen.
På fredag kommer Mette Frederiksen nemlig til Aalborg, og endda i fornemt selskab af TV-vært Christian Degn.
De to indtager Vejgaardhallen på fredag den 6. februar 17.25, hvor de vil svare på spørgsmål om tryghed, sammenhængskraft og hvordan vi passer på hinanden i hverdagen.
Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at verden er blevet mere uroligt, hvilket også kan mærkes herhjemme.
Den åbne samtale i hallen kommer derfor til at handle om både verden, hverdagen og det, der betyder noget for os som mennesker.
Mette Frederiksen og Christian Degn besøger tre danske byer i løbet af ugen, og Aalborg – der er statsministerens hjemby – er altså blevet udvalgt som én af dem.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding lige her.