Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Danmarks kage-dronning: Mød Mette Blomsterberg i Aalborg på fredag

Af Michael Qureshi
Foto: Salling PR
Foto: Salling PR

Du kender hende fra Den Store Bagedyst og siden en række tv-programmer.

Mette Blomsterberg er Danmarks ukronede kage-dronning, og har siden åbnet caféer og lanceret en masse produkter til køkkenet.

Derudover har hun også udgivet flere kogebøger om det gode bagværk.

Hun kan sit kram, og så er hun samtidig kendt for sit brede smil og positive tone. Nu kan du møde hende lige her i Aalborg.

Det sker på fredag d. 17. november kl. 14-17, hvor hun giver masser af tips og inspiration til at bage kager.

Kom tæt på Mette Blomsterbergs små hemmeligheder

Salling skriver i en pressemeddelelse;

“Kom helt tæt på Mette Blomsterbergs små hemmeligheder, når hun deler ud af sin viden fra konditorfaget og demonstrerer nogle af arbejdsgangene frem mod det perfekte resultat.

Bagefter signerer hun naturligvis bøger og skriver gerne hilsner.

På dagen kan du desuden spare 20% på alle Mette Blomsterberg-produkter og alle Mette Blomsterbergs kogebøger – gælder også i forvejen nedsatte varer.

Deltag også i konkurrencen om en lækker Mette Blomsterberg-præmie.”

Danskerne er vilde med den kendte konditor, som har evnen til at få selv vaniljekranse til at ligne en delikatesse.

Over 200.000 danskere følger trofast hendes Facebook-side ”Mette Blomsterberg”, hvor hun kommer med gode tips til måder at forsøde livet i en hektisk hverdag.

Født i 1970 i Helsingør lærte Blomsterberg allerede som helt ung pige fra sin mor, at tingene skal laves fra bunden.

Man må ikke må gå på kompromis med ingredienserne, lød det fornuftige råd fra hendes mor.

Blomsterberg har senere i et interview med magasinet SØNDAG fortalt, at hun ret hurtigt i livet vidste, at hun ville være iværksætter og have sin egen butik.

Men hun havde nok ikke regnet med, at hun ville skabe en epidemi af kage-hungrende danskere, der strøg i køkkenet for at kopiere hendes opskrifter på desserter.

DR opfangede også relativt hurtigt den kønne konditors gennemslagskraft og bar hende det sidste vej til tops i værtsrollen i programmet ”Det søde liv”.

Blandt de mest populære kager i det program var blandt andet Blomsterbergs hindbærlagkage og hendes helt specielle chokolademousse.

Over halvanden million seere så med, da DR flyttede Blomsterberg fra at skabe kager til at bedømme andres bagværk som en af dommerne i det populære program ”Den store bagedyst”.

Nu kan du altså møde Blomsterberg og få gode råd.

Eventet foregår i boligafdelingen i Salling Aalborg fredag den 16. november kl. 14-17.

Del artikel

Andre læser også