Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Forlader Svalegaarden: MEST rykker videre til nye omgivelser

Af Michael Qureshi
Stefan fra MEST
Stefan fra MEST

Det var en af Aalborgs mest populære restauranter.

Restaurant MEST havde stort set fuldt booket hver aften, og netop som det eftertragtede spisested i Brandstrupsgade havde mest fart på i 2014, så lukkede Mette og Stefan.

Mette blev gravid, og restauratør-parret kunne ikke se, hvordan de skulle kombinere familielivet med at være så meget tilstede på restauranten.

For fem år siden rykkede parret så ind på idylliske Svalegaarden i Hasseris, hvor de siden har banket et voldsomt populært koncept op til både selskaber og mad ud af huset.

Men nu er det eventyr slut. Det meddeler Mette og Stefan Klausholm Petersen. Tiden er inde til nye omgivelser og flere spændende udfordringer.

Mest i Aalborg
Mette og Stefan fra dengang de overtog Svalegaarden i 2016

Videre til AKKC

Før sommerferien blev det officielt, at parret overtog som forpagtere af restauranten i AKKC efter Papegøjehaven, og fredag lyder meldingen så, at det samtidig bliver et farvel til Svalegaarden.

“Det er med stor kærlighed til Svalegaarden, at vi siger farvel efter 5 skønne år. Vi takker for jeres besøg, hver en fest og hvert et smil. Glæden har altid været på vores side.

Tiden er nu kommet til vi skal prøve noget nyt,” lyder det fra restauratør-parret.

Kildeparken som kulisse

De fortsætter;

“Sammen med vores gode ven og partner i Mad Med Mest – Michel Lycoops har vi vundet udbuddet på driften af forplejning i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Derfor skal vi i fremtiden sætte et ”MEST præg” på et af Danmarks største oplevelsescentre, hvor der afholdes kongresser, messer, kulturarrangementer og meget mere. Det er en utrolig spændende opgave, som vi går meget ydmyg til. 

Heldigvis kan der også afholdes diverse private fester i AKKC – tilmed med kildeparken som kulisse.”

De fortæller, at alle bookede arrangementer frem til 31. december 2021 afholdes som planlagt. Men de tager ikke flere bookinger ind til Svalegaarden, hvor de altså slutter til nytår.

Del artikel

Andre læser også