Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Mere uhyggeligt end nogensinde: Dinosaurerne vender tilbage til Aalborg Zoo

Det er efterhånden 65 millioner år siden, at dinosaurerne blev udslettet fra jordens overflade – men hvert år kommer nye dinosaurfans til verden og sørger for, at fortidsøglerne ikke bliver glemt lige foreløbigt.

Også takket være Aalborg Zoo bliver der holdt liv i de forhistoriske dyr.

I 2019 vendte deres ekstraordinære dinosaur-udstillingen, efter fem års fravær, tilbage til haven.

Udstillingen var med til, at Aalborg Zoo slog sin egen besøgsrekord i påsken, og med Jul i Zoo, senere på årets blev 2019 i den grad et år, man vil huske.

I 2013 og 2014 kunne man også opleve dinoerne i zoo, men dog i en lejet udgave. Sidste år købte zoo hele herligheden, og derfor var det nok også forventet, at Julemænd og snefnug skulle udskiftes med T-rex og øgler.

Alligevel bliver 2020-udstillingen en helt ny oplevelse for havens gæster.

Helt ny udstilling

Det fortæller Helle Justesen, Kommunikationskonsulent i Aalborg Zoo.

“Vi kommer faktisk til at lave det helt om igen i år. Vi bruger selvfølgelig nogle dyrene fra sidste år, men der kommer også nye til,” fortæller hun til MigogAalborg.

Én af de ting, der i den grad kommer til at adskille sig fra de forgangne år, er, at man i år har tænkt sig at gå mere uhyggeligt tilværks.

“Én ting er, at oplevelsen skal være lærerig, men i år skruer vi i den grad op for dramatikken.

Det bliver langt mere dystert – og hemmelighedsfuldt – samtidigt med, at man også vil opleve en masse smukke ting, der står i stor kontrast til selve dinosaurerne,” forklarer hun.

På opdagelsesrejse

Dinosaurerne bliver igen i år i naturlig størrelse, så du kan altså godt finde opdagelses-kasketten frem og gøre dig klar til at stå ansigt til ansigt med de fascinerende fortidsgiganter.

Udstillingen bliver opdelt i hhv. Vand, Jord, Liv, Blod og Ild; her kan du altså komme med på opdagelse rundt i alt fra havets bund, fossiludgravninger, et frodigt blomsterlandskab, kødet, der flænses, og hvordan en meteor forvandlede jorden til støv og aske.

Udstillingen er integreret i resten af haven, og derfor er der altså fri adgang til dinosaurerne, når indgangen er betalt.

Udstillingen begynder d. 4. april og varer til og med d. 18. oktober.

Læs mere her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.