Satser stærkt på Aalborg: Melder ud om åbningsdato på endnu en Subway
Det finske selskab Nordic Bites Group Oy har overtaget rettighederne til at drive og udvikle det amerikanske brand i Danmark – ligesom de har dem i Finland, Sverige og Norge.
Frem mod 2032 skal der åbnes mere end 60 restauranter på dansk grund.
Udover restauranten i Østerågade kommer der også til at ligge en Subway i Aalborg Storcenter, som har åbningsdag 24. november.
Nordic Bites Group råder over knap 200 Subway® -restauranter i Finland, over 100 i Sverige og omkring 50 i Norge.
Satser stærkt på Aalborg
Med den ligeledes finske privatkapitalinvestor Juuri Partners Oy som partner i udvidelsen af Subway® skal der åbnes minimum 250 nye restauranter på tværs af Norden.
I spidsen for den danske del af projektet står Nordic Bites Group Oys danske landechef Dorte Gleie, som har set frem til at bringe Subway®-brandet tilbage til Aalborg.
”Vi er sikre på, at Subway® bliver en populær tilføjelse til udvalget af fastfood i Aalborg.
Vi har indledt en ny begyndelse for brandet i Danmark, og Nordic Bites Group Oys ekspertise danner sammen med det stærke Subway® koncept det perfekte grundlag for at komme godt fra land.
Ikke bare i Aalborg, men også de mange andre steder, vi kommer til at åbne nye restauranter i de kommende år,” siger Dorte Gleie.
En mere digital oplevelse
For et par uger siden blev den første nye Subway® indviet i Amager Centeret i København, og op til den åbning blev det meldt ud, at også Fields på Amager samt Randers, Ishøj, Glostrup, Lyngby og altså Aalborg ville få en Subway® inden for det næste halve års tid.
De nye Subway® -restauranter får brandets nylancerede Fast Forward 2.0-design, og der er lagt vægt på den digitale gæsteoplevelse.
Således vil det nu være muligt at bestille sin mad fra kioskterminaler i restauranterne, så man undgår køen og skærer ned på ventetiden.
Kioskerne skal skabe en forbedret gæsteoplevelse, og Nordic Bites Group vil løbende lancere nye digitale initiativer i restauranterne, som skal gøre det simpelt for gæsterne at bestille de frisklavede subs, wraps og salater.