Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mere street art: Ny tyr er flyttet ind på Vesterbro

Af Stine Kjølby Christensen

Cimbrertyren på Vesterbro er et ikonisk vartegn for Aalborg.

Skulpturen blev skænket af De Danske Spritfabrikker og står på fabrikkens historiske beliggenhed i centrum af Aalborg. Den blev rejst d. 14. april 1937 og skulle symbolisere styrke.

Den er også blevet kaldt et symbol på Cimbrernes udlængsel og livslyst.

Mere street art: Ny tyr er flyttet ind på Vesterbro

I weekenden blev tyren inspiration til endnu et kunstværk i byen – blot få hundrede meter fra den “ægte” vare.

Kunstneren Frida Stiil Vium tog nemlig “tyren ved hornene”, greb sin grafittidåse og portrætterede tyren ved indgangen til Vesterbro.

Et frivilligt projekt

22-årige Frida har arbejdet som kunstner på fuldtid siden hun var 17 år, og hendes lokale CV er efterhånden langt.

Maleriet af tyren var dog et helt frivilligt projekt.

Mere street art: Ny tyr er flyttet ind på Vesterbro

“Det er Nordjysk Låseteknik, som ejer den facade, jeg har malet på.

Da jeg begyndte at male for fire år siden, gav han mig lov til at bruge væggen. Placeringen har dog gjort, at maleriet var meget udsat pga. vejret, så det var begyndt at skalle af,” forklarer Frida til MigogAalborg.

“Derfor syntes jeg, det kunne være sjovt at “tage tilbage” og lave noget nyt. For mig er tyren virkelig byens vartegn, og jeg tænkte, at den passede supergodt til stedet.”

Mere street art: Ny tyr er flyttet ind på Vesterbro

Frihånd og fuld fokus

Tyren er vakt til live gennem forskellige skitser, som Frida lavede hjemmefra, spraydåser og ellers bare i frihånd.

Fridas projekter kan tage fra dage og op til måneder – afhængig af størrelsen.

Netop tyren tog dog kun Frida otte timer, og hun blev assisteret af sin veninde.

“Jeg malede den fra kl. 10 lørdag formiddag og frem til kl. 18 om aftenen – men det var også med fuldt fokus og uden pauser!”

Du kan nyde synet af tyren ved Vesterbro 125, hvor Limfjordbroen ender på Aalborgs halvdel.

Da sværdet kom tilbage

En anden interessant historie ved den ægte Cimbrertyr var sagen, der udspillede sig i år 2000.

Her blev et sværd, der var fastgjort til soklen på kunstværket, på mystisk vis stjålet.

Det blev dog aldrig bemærket i offentligheden før Anders Hansen 17 år senere stod frem og indrømmede, at han havde “lånt” sværdet under en våd bytur.

I 2001 lagde han det diskret ved en skulptur uden for Kunsten i Aalborg og skrev et anonymt brev, så han sikrede, at det blev fundet.

Sværdet blev aldrig fundet, og det endte på Kunstens lager, hvor det så adskillige år senere endelig blev identificeret.

Den 2. november 2017 vendte sværdet endelig tilbage på sin retmæssige plads.

Mere street art: Ny tyr er flyttet ind på Vesterbro

Der er dog ingen grund til at frygte, at Fridas tyr skulle komme på afveje.

Del artikel

Andre læser også