Mere plads eller plads til en roomie: Tre lækre 3-værelses lejligheder til salg i Aalborg
Drømmer du om at eje en bolig istedet for at bo i en lejebolig?
Der er masser af fordele og anvendelsesmuligheder ved at bo i en 3 værelses lejlighed, og de er særdeles eftertragtet i Aalborg.
Hvis du ønsker at komme længere ned til jorden, så skrev vi forleden om tre sjældne byhuse der er kommet til salg.
Måske er du på jagt efter en lejlighed, der skal anvendes som forældrekøbslejlighed, og kan bruges som en eventuel studiebolig. Billig og i en størrelse, der gør det muligt at bo sammen med en studiekammerat.
Eller muligvis er du på jagt efter en bolig, der er et godt førstegangskøb – så har MigogAalborg Bolig fundet tre fede 3 værelses lejligheder til salg i Aalborg i en prisklasse fra 1.798.000 – 2.698.000 kr.
Østerbro 90, 1. TV.
I nærheden af Østre Anlæg på Østerbro finder du en indflytningsklar og moderne lejlighed.
Boligens 79 kvadratmeter er fordelt ud på et soveværelse med rå murstensvæg og walk-in closet, to stuer med sort malet trægulve og rå murstensvæg, en entre, køkken og badeværelse.
Lejligheden er delevenlig, og koster 1.798.000 kr.
Der er mange fede og lækre detaljer i lejligheden, som du kan se her.
Stormgade 12 st. tv.
I kort afstand fra Aalborgs midtby ligger denne lejlighed, der stod færdigbygget i 2005.
Lejligheden er 90 kvadrameter, og er fordelt på to værelser.
Et køkken med plads til spisebord og åben forbindelse til stuen samt entre og badeværelse.
Lejligheden ligger i stueplan og har en direkte udgang ud til et fælles terrassemiljø. Ekstra fordel at lejligheden har egen P-plads.
Lejligheden er delevenlig og koster 2.199.000. Du har mulighed for at se meget mere her.
Vingårdsgade 27, 2 tv
I Aalborgs midtby står der i øjeblikket en tom lejlighed til salg, der blot mangler en ny ejer.
Der er 119 kvadratmeter at boltre sig på, og denne lejlighed rummer masser af kvalitet.
Lejligheden er blevet renoveret i 2009, og er indrettet med to stuer, et værelse, en entre, et bad og et køkken.
Derudover er der udgang til en altan fra værelset. Boligen har adgang til træterasse på 150 kvadratmeter i hævet niveau bag ejendommen.
Lejligheden kan både anvendes som delelejlighed eller som egoist lejlighed. Boligen koster 2.698.000. Se mange flere lækre billeder af lejligheden her.
Prøv Aalborgs nye søgeportal på ejer- og lejebolig
MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige
Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg
INFO:
På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.
Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.