Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mere end 2 mio. julelys: En af Nordjyllands smukkeste julebyer åbner snart

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto / Skulpturparken
Arkivfoto / Skulpturparken

Hvad enten du synes, det er for tidligt eller ej, så er julens store nyheder så småt ved at tikke ind.

I dag kunne vi afsløre, at den hyggelige julebod snart står klar foran Salling i gågaden, og nu er vi klar med endnu en hyggelig julenyhed.

En af de mest eventyrlige juletraditioner i Nordjylland er og bliver den magisk jul i Skulpturparken i Blokhus.

Og vi kan godt begynde at glæde os.

For allerede den 5. november kan vi igen glæde os til en eventyrlig og magisk jul med julelys- og lydshow i Skulpturparken

Der er god plads og højt til himlen i den 20.000 kvm store park, som igen byder på en eventyrlig oplevelse, hvor parkens bygninger, træer og haver er pyntet i et strålehav af tusindvis af lysdekorationer og mere end 2 million julelys.

Man kan også gå på opdagelse mellem et stort krybbespil, julemand i kanen, Europas længste 🥳l, en kyssepergola, et gigantisk juletræ på 17,5 meter, smukke guldkareter, blinkende julestjerner, kærlighedstræ med røde julehjerter og meget, meget mere.

Hyggelige juleboder og magisk julelys

Der er hyggelige juleboder – hvor man kan gå på opdagelse blandt kunsthåndværk, jernskulpturer, pileflet, brugskunst, julens specialiteter, planter, dekorationer og lys fra kl. 15-20.

Mere end 2 mio. julelys: En af Nordjyllands smukkeste julebyer åbner snart
Arkivfoto

Her er også masser af julemusik, julestads, juleknas og delikatesser. Slut julehyggen af med et imponerende lysshow, som foregår hver aften kl. 16,17,18,19 og 20. Dog lukket den 24.12. og 25.12.

De store og smukke sandskulpturer, bliver desuden lyst op med kulørte julelys, som skifter farve, og parkens andre enestående kunstværker og skulpturer er flot forenet med den unikke juleudsmykning. Den over 20.000 m2 store skulpturpark emmer ganske enkelt af ægte julehygge i absolut særklasse.

Der er stor åbningsfest lørdag d. 5 november og her kan vi glæde os til:

– Skulpturparken, juleboderne og Arkaden åbner kl. 15.

Fra kl. 16.30 vil du kunne opleve følgende:

– Musikoptræden af Jammerbugt Garden.

– Medvirken v/Blokhus Kanonlaug.

– Julemandstræf af Nordjyske julemænd.

– Tale v/borgmester Mogens Gade og indehaver John Andersen.

– Efter talerne tænder vi  juletræet på 17,5 meter.

– Vi slutter af med dans om juletræet med de Nordjyske Julemænd.

– Ekstraordinært Lyd- & Lysshow gennemføres kl. 17, 18, 19 og 20.

Hvad: Magisk Jul i Skulpturparken i Blokhus
Hvor: Skulpturparken, Blokhus
Hvornår: Fra 5. november.

Mere info her.

Del artikel

Andre læser også