Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Meldt ud på pressemøde: Statsministeren præsenterer ny offensiv test-strategi

Af Michael Qureshi

Regeringen og myndighederne igangsætter nu en mere effektiv smitteopsporing allerede fra denne uge.

Det fortalte statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde tirsdag formiddag i Spejlsalen.

“Her og nu hvor vi har virus under kontrol skal vi have en effektiv smitteopsporing. Allerede fra denne uge vil myndighederne begynde med at opspore dem, som en smittet har haft kontakt med, så de kan blive testet.

Hvis virussen blusser op igen, skal vi kunne opspore den, så vi kan bryde smittekæderne, uden at skulle lukke samfundet ned igen,” siger statsministeren.

Så det betyder, at hvis man testes positiv for Corona, så skal alle dem man har været i kontakt med også testes.

Hun understregede også, at Danmark er blandt de lande i Europa, som tester allerflest per indbyggere.

Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyste desuden, at kommunerne vil stille feriecentre, hoteller eller lignende til rådighed som et frivilligt tilbud om selvisolation.

“Vi præsenterer et nyt tilbud om at stille isolationsfacilitetter til rådighed. Det kan være tomme hoteller, hvor man kan få et frivilligt tilbud om isolation uden for eget hjem, hvis man har brug for det,” forklarede han.

I det hele taget handlede dagens pressemøde om, at regeringen indfører en række nye tiltag for at stå stærkere i tilfælde af en hård anden bølge af Corona-virus eller en helt anden pandemi i fremtiden.

Opretter ny styrelse

Derfor opretter man nu også en ny styrelse under Justitsministeriet.

Den  skal ‘styrke den samlede myndighedsindsats som følge af coronavirussen og eventuelle nye virusser i fremtiden.

– Sikre forsyning og tilstrækkelige lagre af værnemidler.
– Skabe overblik over vitale lagre på tværs af den offentlige sektor
– Koordinationen af samarbejde vedrørende tests og værnemidler på tværs af myndigheder
– Relevante informationsaktiviteter
– Internationalt samarbejde

 

Del artikel

Andre læser også