ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Melder ud: Politiet søger vigtigt vidne fra Ø-gadekvarteret

Af Aske Bisgaard Pedersen
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Opdatering: Politiet er kommet i kontakt med det rette vidne i forbindelse med sagen og har derfor aflyst eftersøgningen efter vidnet.

Nordjyllands Politi efterlyser i forbindelse med en konkret efterforskning nu et væsentligt vidne, der fredag den 27. januar 2023 midt på eftermiddagen var impliceret i et færdselsuheld i Ø-gadekvarteret i Aalborg.

Vidnet kan henvende sig på telefon 114. 

“Vi kan se, at vidnet, en kvinde, fredag den 27. januar 2023, kl. 14.52, kom kørende på en sort ladcykel med sort kaleche foran, og at vidnet var iført en halvlang brun jakke.

Vidnet kørte ad Samsøgade i sydlig retning, dvs. mod Østre alle – og idet vidnet kørte forbi Sjællandsgade, kørte en sølvfarvet personbil frem for sin ubetingede vigepligt, hvor der muligvis skete en påkørsel – eller at vidnet faldt af ladcyklen for at undvige,” oplyser efterforskningsleder og politikommissær, Kenneth Rodam.

Politikommissæren opfordrer kraftigt dette vidne til at rette henvendelse til politiet. 

”Udover at vidnet er forurettet i en sag om overtrædelse af færdselsloven, så er det også vores vurdering, at der er tale om et vigtigt vidne i forbindelse med en anden alvorlig sag, som vi aktuelt efterforsker.

Derfor må dette vidne meget gerne rette henvendelse til os på telefon 114,” siger Kenneth Rodam.

Han understreger derudover, at vidnets oplysninger kan være til stor hjælp for politiets efterforskningsarbejde, og at der udelukkende er tale om et vidne, der således ingen forbindelse overhovedet har til den aktuelle straffesag, som politiet efterforsker.   

Del artikel

Andre læser også