Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe Second Hand marked: Mega Kup slutter året af med et brag i Aalborg

Af Simone Vestergaard

Så er det ved at være sidste chance i år for at besøge det store second hand marked Mega Kup!

Lørdag d. 8. december slår de et sidste smut forbi Aalborg, inden året går på hæld.

Henriette Iversen fra Mega Kup glæder sig til at byde indenfor til deres Mega Kup! Christimas Edition.

“På grund af julen har vi skruet godt op for julestemningen, og sørget for goodiebags til de første 50 besøgende gæster.

Vi får også julemanden på besøg, og han har lidt julegodter med til børnene.

Og ellers byder vi jo op til en hyggelig dag, hvor man har mulighed for at sælge ud af alt det tøj, man ikke får brugt, og på den måde skrabe lidt ekstra penge sammen til julegaver.

For dem der ikke sælger, er der jo en oplagt mulighed for at finde tøj til de kommende julefrokoster.” fortæller Henriette.

Kæmpe Second Hand marked: Mega Kup slutter året af med et brag i Aalborg

Nye tiltag forbliver

Sidste gang var ét af de nye tiltag et område med prøverum og spejle, således at man har mulighed for at prøve tøjet på, inden man køber det. Det var en stor succes, og et tiltag der gavnede de besøgende gæster.

Derfor vil det også være tilstede d. 8. december.

Ligeledes vil Aalborg Freja igen stå med en lille bod med salg af drikkevarer og let mad.

Og for at give eventet lidt juledrys, vil der være lækre giveaways, konkurrencer og lotterier – både på dagen og på Mega Kups Facebookside op til eventet.

Man kan blandt andet vinde en gratis stand eller entré i 2019.

Kæmpe Second Hand marked: Mega Kup slutter året af med et brag i Aalborg

Støt den gode sag

Mega Kup har et fantastisk bæredygtigt perspektiv. Man kan købe billigt og pænt tøj, og på samme tid gøre noget godt for miljøet.

Og hvis man som sælger ikke orker at slæbe det resterende tøj med hjem igen, så kan man donere det til Blå Kors Danmark.

Sidste gang blev der doneret en del tøj i den gode sags tjeneste. Derfor vil de igen være at finde ved eventet.

En spændende nyhed til 2019

Siden second hand markedet for første gang slog dørene op i april, er der blevet introduceret en del nye tiltag til gavn for de mange besøgende gæster.

Næste år bliver inden undtagelse.

“Vi glæder os til at afsløre en spændende nyhed der kommer til at have stor betydning for næste år. Det er endnu ikke noget, jeg kan sige noget om, men alle nyheder bliver delt på de sociale medier, så man kan med fordel følge med der.”

Og mens vi spændt venter, er der stadig stande at booke. Der er, ligesom altid, stor interesse omkring eventet, så man skal ikke vente for længe.

“Vi satser på at få udsolgt ligesom sidste gang. Sidst havde vi dog over 20 på venteliste, så man skal være ude i god tid,” afslutter Henriette.

Du kan booke din stand her.

Åbningstiderne er kl. 12-15 i Freja Hallen, Aalborg.

Del artikel

Andre læser også