Efter alvorlig stress: Nu bliver kendt Penny-ansigt medejer

I en årrække var Jonas Nikolai Hütscher Hejlesen nærmest synonym med Penny Lane på Boulevarden.

Derfor var det også en voldsom omvæltning, da han blev ramt af stress og måtte trække sig væk fra den café, han selv havde været med til at bygge op gennem mange år.

Fra at bruge det meste af sin tid i Penny Lane nåede han til et punkt, hvor han knap kunne nærme sig stedet uden at få hjertebanken.

Heldigvis blev gæsterne i stedet mødt af et andet velkendt ansigt i form af Oliver Thue Olesen.

Han begyndte på Penny Lane i 2022, længe før Jonas gik ned med stress, men i takt med at ejerens sygdom trak ham væk fra hverdagen, fik Oliver mere og mere ansvar i den daglige drift.

Det ansvar er nu blevet formaliseret.

Oliver Thue Olesen har købt sig ind i Penny Lane og er blevet partner.

“Jeg har altid set et lys i Oliver. Han er ung, men virkelig dygtig.

Jeg har hele tiden kunnet mærke, at han ville det her, og at han havde en modenhed og ansvarsfølelse, som man sjældent ser i hans alder,” siger Jonas Nikolai Hütscher Hejlesen.

Gode medarbejdere gennem mange år

For ham har det afgørende ikke bare været at finde en dygtig medarbejder, men en, der forstår, hvad Penny Lane er for et sted, og hvad det kræver at føre det videre.

“Vi er jo meget mere end mad, bagværk og kaffe.

Vores sted handler i høj grad om hjertevarme, hvor ingen er i tvivl om, at kunden og vores personale er det absolut vigtigste for os.

Det DNA har været vigtigt for mig at give videre,” siger Jonas.

Og her peger han netop på Oliver som et godt match.

For ifølge Jonas handler Penny Lane ikke kun om det, gæsterne møder ude i caféen, men i lige så høj grad om dem, der står bag disken, i køkkenet og i bageriet.

Flere medarbejdere har været en del af stedet i mange år, og det er helt afgørende for den kultur, han gerne vil holde fast i.

“Sådan et sted her står og falder med, at folk har lyst til at være her.

Hvis personalet trives, kan gæsterne også mærke det.

Det betyder meget for mig, at folk bliver behandlet ordentligt, og at de har lyst til at blive.

Det er lige så meget deres fortjeneste, at Penny Lane er blevet til det, stedet er i dag, og det er jeg meget taknemmelig for,” siger han.

Det er også en del af forklaringen på, at Oliver nu er blevet partner.

Ifølge Jonas har Oliver ikke bare vist, at han kan tage ansvar i driften, men også at han forstår den del af opgaven, der handler om mennesker og om at passe på kulturen i huset.

“Han har forstået, at det ikke bare handler om at få en vagtplan til at gå op.

Det handler også om at skabe et sted, hvor folk gerne vil arbejde, og hvor gæsterne mærker, at der er styr på tingene, og at folk er glade for at være her,” siger han.

Så et lys i Oliver

Historien om Oliver og Penny Lane begyndte egentlig ved lidt af et tilfælde.

Han var forbi caféen til en kop kaffe, da Jonas spurgte, om han kendte en, der kunne have lyst til at hjælpe med at drive stedet.

Oliver arbejdede på det tidspunkt på en anden café i byen og kendte branchen, men opfattede ikke med det samme, at spørgsmålet også var rettet mod ham selv.

“Jeg fangede den slet ikke i første omgang,” siger han med et grin.

Men Jonas mente det alvorligt.

Han havde fået øje på noget i Oliver og så hurtigt, at han kunne blive mere end endnu en medarbejder på vagtplanen.

Blev ramt af stress

Til sidst blev opfordringen skåret mere direkte ud, og siden da har Oliver ikke set sig tilbage.

I 2022 blev han en fast del af Penny Lane, først som medarbejder og siden som en nøglefigur i den daglige drift, blandt andet i tæt samarbejde med Jonas’ kone, Christina.

Det viste sig at blive afgørende, da Jonas senere blev ramt af stress og måtte trække sig markant tilbage fra caféen.

“Kontrasten har været enorm. Jeg gik fra at være her hele tiden til næsten ikke at kunne være her.

Derfor har det været altafgørende, at Oliver har kunnet tage så meget ansvar,” siger Jonas.

I dag er han dog et helt andet sted.

“Jeg er på toppen igen, og jeg er blevet klogere på mit arbejde.

Jeg bruger meget tid på alt det, der ligger bagved, og jeg glæder mig til at komme ind og køre service i caféen,” siger han.

Partnerskabet handler derfor ikke kun om forretningsudvikling, men også om kontinuitet.

Om at den daglige drift kan fortsætte i hænderne på en, der allerede kender stedet, medarbejderne og gæsterne, uanset hvad der sker.

Kan ikke lide kage

For Oliver var det aldrig oplagt at ende hos netop et bageri, hvor især kager spiller en meget stor rolle.

“Jeg er ikke lige en dessertpige,” siger han med et grin, mens han langer den ene kage efter den anden over disken.

Han afslører, at hvis han skulle vælge én kage, ville det blive Pennys jordbærtærte.

“Sådan én kan jeg godt spise én af i løbet af sommeren,” siger han.

Egentlig drømte Oliver om at blive pilot, men han er for høj, og ellers havde han måske set sig selv som enten revisor eller ejendomsmægler.

Men sådan blev det ikke.

Alle hans dage går med at sørge for god kundeservice, give folk gode oplevelser og ikke mindst have hjertet med i alt det, Penny Lane står for.

“Det er et helt særligt sted, og der kommer ikke til at ske en masse forandringer i fremtiden.

Kun til det bedre i hvert fald,” slår han fast.

Skal skærpes, ikke laves om

Ifølge både Jonas og Oliver er ambitionen ikke at lave Penny Lane om til noget andet, end gæsterne kender i forvejen.

Tværtimod handler det om at blive endnu tydeligere på det, stedet allerede står for.

“Vi skal være tydeligere i, hvem vi er. Folk skal vide, hvad de kan forvente, når de kommer herind: God service, hjertevarme og følelsen af altid at være velkommen,” siger han.

Det er også i den retning, Oliver ser udviklingen.

Penny Lane skal fortsat udvikle sig, men uden at miste sin egenart i forsøget på at følge strømninger eller ligne alle andre caféer.

“Vi skal gøre det bedre hele tiden, men vi skal ikke begynde at ligne alle andre. Penny Lane skal stadig være Penny Lane,” siger Jonas.

For Jonas giver det i dag en særlig ro at vide, at stedet bliver ført videre af en, han har tillid til, i en periode hvor hans eget syn på arbejde og liv er blevet ændret.

“Da jeg røg ned med flaget, blev jeg tvunget til at finde ud af, hvad der egentlig betyder noget. Familie, børn og de værdier, man gerne vil leve efter.

Vi ved, at kisten står for enden og venter på os alle.

Derfor er det vigtigt, at vi får det bedste ud af livet og suger alt det gode, livet og lykken til os sammen med dem, vi elsker, mens vi er her,” siger Jonas med et dybfølt smil.

“Derfor betyder det meget for mig, at Penny Lane bliver ført videre af nogen, der forstår stedet.”