Medalje igen, igen: Aalborg Pirates vinder bronze ved DM
Aalborg Pirates kunne lørdag eftermiddag lade sig hylde som bronzevindere i Metal Ligaen, efter en effektiv sejr på 3-0 over Rungsted Seier Capital.
En sikker sejr
Fredagens opgør i Sparekassen Danmark Isarena endte 6-6 efter en hæsblæsende og målrig affære, og dermed var der alt at spille for i lørdagens duel, hvor vinderen kunne tage bronzemedaljerne med hjem.
Stillingen forblev 0-1 langt ind i tredje periode, indtil Tobias Ladehoff udbyggede føringen med en iskold afslutning på en friløber ti minutter før tid.
I mellemtiden holdt Aalborgs målmand George Sørensen buret rent med flere vigtige redninger.
Med fire minutter igen lukkede Troy Lajeunesse kampen, da han udnyttede et powerplay og sendte pucken i mål til 0-3. Herefter kunne Pirates køre sejren sikkert i hus og sikre sig bronzemedaljerne.
Fem medaljer i træk
Det er andet år i træk, at Aalborg Pirates kan hænge bronzemedaljerne om halsen, og samtidig markerer det femte sæson i træk, at klubben slutter blandt medaljetagerne i Metal Ligaen.