Med gløgg og æbleskiver: Kom til gratis jule-kreacafé
Sankt Markus Kirke åbner hver anden mandag dørene op til en hyggelig og kreativ aften, hvor du har mulighed for at sysle med alt fra tegning til strikning og meget mere.
Men på mandag den 2. december bliver det ekstra hyggeligt!
Her skal der nemlig julehygges med gratis gløgg og æbleskiver.
Pusterum fra hverdagen
Hvis du trænger til en pause fra den travle hverdag, så er KreaCafé i Sankt Markus Kirke lige noget for dig.
Du kan lave alt, hvad dit kreative hjerte begærer lige fra tegning og maling til strikning og perler.
Og bare rolig, der er plads til alle, ligegyldigt om du er nybegynder eller erfaren.
Der er rig mulighed for at udvikle dine evner eller måske prøve en helt ny hobby af.
Det er helt gratis at deltage og uden tilmeldning. Så kom frisk!
It’s beginning to look a lot like christmas
KreaCafé afholder også temaaftener i ny og næ.
På mandag den 2. december fra kl. 19-21 står det i julehjerternes tegn. Så slip din indre kreative nisse løs, som var du på julemandens værksted.
Hvad skriger mere af jul end en hjemmelavet gave til en du har kær?
Det er oplagt til KreaCafé at kaste sig ud i enten hjemmelavet julegaver, eller måske noget pynt eller andet til dig selv.
Og ingen julehygge uden julegodter!
Derfor diskes der naturligvis op med rygende varm gløgg og lækre æbleskiver helt gratis.
Husk, at det er hver anden mandag, at KreaCafé holder åben. Her er et overblik over kommende datoer:
KreaCafé datoer:
- Den 2. december
- Den. 16 december
- Den 6. januar
- Den 20. januar
- Den 3. februar
- Den 17. februar
- Den 3. marts