Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Slut med 20 nuggets: McDonald’s ændrer klassiker

Af Jonathan Sten Drivsholm

Efter en lang nat i byen skal der junk på bordet, og her sværger mange til den gyldne måge.

De fleste aalborgensere har slået et smut forbi McD på Nytorv, når sulten skal stilles efter midnat. Men for mange bliver det nu en lidt mindre fornøjelse at modtage sin mad hen over disken – nemlig alle dem, der ynder at bestille en Team Box.

For hvor der tidligere har været 20 Chicken McNuggets i den ene Team Box, er antallet nu skåret ned til 18 styks.

Det skriver Se og Hør.

“At vi har valgt at nedjustere med to Chicken McNuggets skyldes ikke mindst stigende råvarepriser,” oplyser kommunikationschef hos McDonald’s Danmark, Fannie Pramming, til mediet.

Chicken McNuggets Team Box koster umiddelbart det samme, som den plejer – trods ændringen i antal nuggets – men prisen kan variere fra restaurant til restaurant.

Ændringen kommer, efter McDonald’s flere gange har hævet prisen på Cheeseburgeren, der i de gode gamle dage kun kostede en 10’er.

Først blev prisen sat op til 12 kr., og siden er den hævet yderligere til 13 kr.

Til gengæld er en af fastfoodkædens mest populære Homestyle-burgere tilbage på menuen.

Del artikel

Andre læser også