Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Dobbelt drive-in og 140 siddepladser: Ny McDonald’s åbner ved Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

Ba Da Ba Ba Bah, I’m Lovin’ It!

Der er vel efterhånden ikke et levende menneske på denne planet, der ikke kender betydningen af det gule M.

I Aalborg er vi også vilde med coinoffers, chili cheese tops og sprøde fritter. I hvert fald har kæden i skrivende stund tre restauranter i hhv. Aalborg midtby, Skalborg og Nørresundby.

Nu kan vi dog her på MigogAalborg afsløre, at der inden længe kommer endnu en McDonald’s til byen. Denne gang på et nyudstykket område ved Svenstrup-afskørslen og pendlerpladsen.

Det fortæller Flemming Fast, der er en erfaren franchisetager af McDonald’s i Danmark.

“Vi kender ikke den eksakte åbningsdato, da det afhænger af nogle byggematerialer, men vores forventning er, at det bliver i starten af det nye år,” fortæller han til MigogAalborg, og tilføjer:

“Det bliver en halvstor én med omkring 140 siddepladser og dobbelt drive-in.”

Dobbelt drive-in og 140 siddepladser: Ny McDonald's åbner ved Aalborg

Meget trafik fra oplandet

Med åbningen af McDonald’s-restauranten i Svenstrup kommer Aalborg altså op på sin fjerde restaurant.

Denne bliver meget strategisk placeret i en ende af byen, hvor der endnu ikke er et gyldent “M” på bykortet.

“Der er rigtig meget trafik ude i det område og så bor der mange mennesker, som vi regner med kan trække lidt ind fra både Skalborg, Støvring og andre små byer i oplandet,” siger Flemming Fast.

“Det er dermed en meget god og naturlig placering derude, der også har meget forbikørende trafik til City Syd.”

Åbningstiderne bliver fra 7 morgen til kl. 01 om natten hver eneste dag, mens weekenden formentligt bliver med døgnåbent.

Del artikel

Andre læser også